Hver dag, når det er tandbørstetid, henter du din tandbørste i toiletskabet og fjerner den beskyttende plastic-dims, du har sat på hovedet, så ulækre bakterier fra wc’et ikke kan trænge ind og gøre din børste klam.
Det er en fejl!
Ny forskning fra American Society for Microbiology viser nemlig, at tandbørster er pokkers svære at holde rene – står din i et krus sammen med din partners og eventuelle børn, vil de med al sandsynlighed dele hinandens bakterier, forklarer Good Housekeeping.
Du skal altså holder din tandbørste for sig selv, hvis ikke du vil have din mands mundbakterier ind i munden, når du forsøger at gøre din tænder rene … og ja ja, det samme sker jo, når I kysser … men der følger forhåbentlig ikke for mange madrester med, når I dele et kys.
Det kan jo også ske, at faster Karens tandbørste ryger i jeres tandkrus den weekend, hun er på besøg … faster Karen, der elsker ost, cigaretter, kaffe, lever og … ser du pointen?
Stil din tandbørste med hovedet op
Nu får du måske lyst til at fjerne din tandbørste og pakke den i en lille plasticboks til formålet, hver gang du er færdig med dine tænder.
Det skal du ikke gøre, siger Laura Aber, som har været med til at lave den ny forskning:
- Bruger du et etui til din tandbørste, fordi du vil beskytte den for bakterier, vil du faktisk i stedet danne den perfekte base, hvor bakterierne nemmere kan gro og hovedet forblive fugtigt, så det ikke kan tørre.
Det er ikke en god idé. Tandbørstehovedet skal helst tørre, for så dannes der færre bakterier. Du skal altså ikke lukke din tandbørste inde. Stil den frit i et glas for sig selv og med hovedet op.
Du skal samtidig stadig huske, at den ikke skal stå lige ved siden af dit toilet og lige meget hvor i rummet den er, skal du også først skylle ud, når du har lukket kummen til … gør du ikke det, vil prutte-bakterier brede sig ud over både din tandbørste og alt andet i dit badeværelse … og det er jo ikke så lækkert.