I runde tal er der lige så mange gigtpatienter, som der er skoleelever i Danmark. Omkring 700.000 har en gigt- eller rygsygdom, og langt de fleste er tilknyttet det nære sundhedsvæsen. Men selvom det er en af de største folkesygdomme, så fylder gigtpatienterne umådeligt lidt i kommunernes aktuelle valgkamp og generelle sundhedstilbud.
Sådan bør det ikke være i den kommende valgperiode. Vi har efterhånden så meget evidens, at det ikke er til at overse: Kommunale patientforløb betaler sig hjem mangefold – både menneskeligt og økonomisk.
Gigtpatienter har fået et ekstra åg i tilværelsen. Resten af livet skal de leve med en sygdom, der ofte er forbundet med kroniske smerter og daglige begrænsninger. Det påvirker deres søvn og trivsel. Og livet med familie, venner og kolleger. Selvom vi ikke kan fjerne sygdommen, så kan et patientforløb med træning og uddannelse begrænse de værste gener ved folkesygdommene artrose (slidgigt) og rygsygdom.
Så langt, så godt. Men gigtpatienter i kommunerne skal lægge ryg til meget. Først sygdommen og så mangel på hjælp. Problemet er nemlig, at kun omkring en tredjedel af landets kommuner i en ny KantarGallup-undersøgelse har bekræftet, at de har de nødvendige patientforløb, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Men hvorfor skal hjælpen afgøres af postnummer? Sygdommen og smerterne er jo de samme, uanset hvor du bor!
Ens for de fleste kommuner er dog, at gigtsygdom kan aflæses i de kommunale budgetter. Men på den forkerte måde. Penge på at medfinansiere sygedagpenge og sygehusoperationer, der kan blive nødvendige med en fremskreden gigtsygdom, kunne nemlig være brugt klogere – både menneskeligt og økonomisk – på at forebygge med et patientforløb.
Konsulenthuset Kraka har netop regnet på de økonomiske gevinster ved at investere i gigtpatienter. Deres rapport viser, at kommunale patientforløb kan give offentlige nettobesparelser på mellem 5.000 og 31.000 kr. pr. person i den erhvervsaktive alder.
Og ikke nok med det. Kraka-rapporten viser også, at mange med gigt arbejder i velfærdsjobs. Og at de har et større frafald og fravær. Kommunale patientforløb kan derfor også bidrage til, at kommunen passer bedre på sine medarbejdere. Det kan give et løft til vuggestuen, rengøringen og ældreplejen, hvor der er mange løfter, men manglende hænder.
Vores klare opfordring til lokalpolitikerne skal derfor være at prioritere patientforløb til mennesker med gigt. Så de kan bevare livskvaliteten og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Så vi i den kommende valgperiode kan få rettet det skæve danmarkskort. Så flere kommuner har gigtpatienternes ryg.
(På Gigtforeningen.dk kan du se, hvilke tilbud der findes i din kommune.)
Mette Bryde Lind er direktør i Gigtforeningen Foto: Privat