VALGKAMPEN TIL folketingsvalget i 2019 er for længst gået i gang. I al fald hvis man skal tro Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Hun udviser nu en pludselig opstået forståelse for samfundets ”nedslidte” borgere og er kommet med et udspil til en pensionsreform netop for dem. Hvem hun helt præcist medregner til denne beskrivelse, er det ikke til at blive klog på.
Det lyder ellers på overfladen meget godt og næsten som en slags indrømmelse af den massive kritik, som reformerne af førtidspension, fleksjob, seniorførtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp har fået igennem en årrække, når Avisen.dk 22. januar kunne skrive følgende om Socialdemokratiets pensionsudspil:
Ifølge Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skal systemet forhindre, at borgere bliver fanget i årelange sagsbehandlinger i landets kommuner.
- Belært af erfaringer ved jeg, at noget af den sagsbehandling, der foregår nu er alt for hård for folk at komme igennem, siger Mette Frederiksen til Avisen.dk.
- Vi skal finde en model, hvor vi undgår de her årelange, hårde forløb, som mange bliver udsat for nu, tilføjer hun.
Men hun taler i udspillet kun om nedslidte seniorer – ikke om syge, handicappede eller forulykkede personer i bred almindelighed. Hun forsøger dermed at komme uden om at tage ansvar for sine egne reformer af blandt andet førtidspension og fleksjob.
Temaerne for en pensionsreform for nedslidte ligger dog snublende tæt op ad de temaer, som ligger i reformen af førtidspension.
SIDSTNÆVNTE REFORM har pint og plaget i titusindvis af mennesker i nu godt seks år. De ”tæller deres dage i sygdom, armod og elendighed”, som det hedder i forordet til den nye bogantologi De reformramte fra Forlaget Udenfor (2018), som jeg anmeldte på Avisen.dk forleden dag. Og det udstiller et åbent, betændt sår – både menneskeligt og politisk.
Det sår afdækkede studievært Clement Kjersgaard i DR Debatten 24. januar, da han retorisk spurgte, først erhvervsmanden Brian Gartner Mogensen, så Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets repræsentant i debatten: ”Hvis førtidspensionssystemet, som vi kender det i dag, fungerede, så var der ikke nogen grund til at lave Socialdemokratiets pensionsreform?”
Tesfaye svarede ved at fortælle en personlig historie om et nedslidt familiemedlem, der havde tre år tilbage før folkepensionen, og som nu var i et ydmygende ressourceforløb, hvor hun blev målt og vurderet gang efter gang. Han var tydeligt oprørt over familiemedlemmets nedværdigende erfaringer med at stå dér med hatten i hånden over for kommunen. Det er uværdigt, mente Tesfaye.
”TESFAYE, DU STÅR og kritiserer det system, I selv har indført?” spurgte Kjersgaard ham med slet skjult hentydning til blandt andet reformen af førtidspension.
”Ja, det gør jeg”, svarede han – selvom han ikke rigtig ville være ved, at det også var Socialdemokratiets ansvar.
Og Kjersgaard konkluderede, at Socialdemokratiet altså vil klistre et pensionssystem for nedslidte, som ikke kommer til at fungere, ovenpå det førtidspensionssystem, som de selv gennemførte, og som heller ikke fungerer.
Bemærkelsesværdigt var det også, da Brian Gartner Mogensen bekræftede, at det var uværdigt at lade syge og nedslidte mennesker arbejdsprøve i så lang tid, som det foregår nu, og da han påpegede, at det er en politisk opgave at indhegne førtidspensionssystemet og forvaltningskulturen, så mennesker ikke skal gennemgå uværdige forløb.
Han påtalte det helt åbenlyse og opfordrede Folketinget, herunder Tesfayes parti, til at påtage sig at ændre lovgivningen, så systemet kan blive mere værdigt. Han stod altså på arbejdsgiver- og de blå partiers side og var med på en lempeligere adgang til førtidspension – mens Socialdemokratiet vaklede. Hvem havde dog troet det?
DET BLIVER SVÆRT for Socialdemokratiet at forklare, at det skulle være særligt retfærdigt og solidarisk at give langt mindre invalide grupper af mennesker en særligt privilegeret, anciennitetsbaseret pensionsret, når de fortsat i det store hele afviser at lave de fundamentale ændringer, som ligger helt ligefor, af deres eget uværdige førtidspensions- og fleksjobsystem fra 2012 og af deres lige så uværdige sygedagpengesystem fra 2014. Endvidere har de endnu ikke lovet, hvad de præcis vil gøre ved de uværdige forhold i kontanthjælpsordningen fra 2016, hvis de skulle vinde regeringsmagten efter et folketingsvalg.
Jeg synes, det bør være de helbredsmæssigt allerdårligste, som først må sikres retten til førtidspension eller tidlig pension – uanset alder, antal år på arbejdsmarkedet eller andre kendetegn.
DETTE KRÆVER ET fundamentalt opgør med det ressourceforløb, som Frederiksen selv satte i søen.
Det kræver også et fundamentalt opgør med det ideologiske mulighedsregime, hvormed man politisk har parkeret tusindvis af mennesker i venteposition år efter år – officielt for at dokumentere, at hypotetiske arbejdsmuligheder ikke kan realiseres.
Og det indebærer en række nødvendige ændringer af sygedagpenge-, fleksjob- og kontanthjælpsordningerne.
Et værdigt system for såvel førtidspension som pension for ”de nedslidte” bør forholde sig til helbredsattester, reel vurdering af borgernes aktuelle arbejdsevne, prognoser for arbejdsevnen og arbejdsmarkedets udseende.
Det forudsætter endvidere, at sagsbehandlingen reelt foregår på baggrund af individuelle skøn, respekterer lægeerklæringer, skånehensyn og konkluderet arbejdsevne, og at den tidsbegrænses. Retssikkerheden skal tilbage, og det kræver et fundamentalt opgør med den økonomiske kassetænkning.
DERFOR KAN METTE FREDERIKSEN slet ikke argumentere for nødvendigheden af et særligt pensionssystem for ”de nedslidte” uden også at forklare og tage ansvar for alle de dele af det nuværende beskæftigelsessystem, som ikke fungerer, og som hun selv har indført.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.