Nu gik vi lige og troede, at det politiske liv frem til sommerferien var under kontrol. Christiansborg og mange af de store politiske aktører har i denne tid blikket stift rettet mod kvalitetsreformen og trepartsdrøftelserne om fremtidens offentlige sektor.

I det hele taget har vi vænnet os til et politisk liv forberedt ned i mindste detalje. Fem år med blokpolitik ført af regeringen og Dansk Folkeparti har lagt klare linier for den politiske beslutningsproces. Kommunikationen er placeret i hænderne på professionelle spindoktorer, og politiske kommentatorer og analytikere udlægger teksten i et omfang, så de næsten i højere grad end politikerne selv er med til at bestemme danskernes holdningsdannelse.

Og så sker der lige pludselig noget i løbet af de seneste par uger, der har vendt op og ned på det hele.

Et par travle uger

Først var der Asmaa Abdol-Hamid, der pludselig ville være folketingskandidat for Enhedslisten. Trods en uklar holdning til sharia og en modvilje mod at give hånd er hun efter nogle turbulente uger i medierne blevet valgt som nummer to på listen i København. En plads, der vil betyde, at hun kommer i Folketinget, hvis Enhedslisten bevarer sin nuværende opbakning ved næste valg.

Så drak Morten Messerschmidt sig fuld i Tivoli og havnede på forsiden af B.T. i en efterhånden mere og mere speget sag om, hvad han har sagt og sunget. Foreløbig har miseren kostet ham hans politiske liv og kastet DF ud i et politisk røre, hvis konsekvenser endnu er ukendte. Louise Freverts exit tirsdag gør ikke stabiliteten i partiet større.

Og så har Khader & co. som bekendt ryddet nyhedsfladen i de seneste dage med deres direkte kløvning af Det Radikale Venstre med dannelsen af Ny Alliance. Hvad der havde ligget under overfladen i en rum tid, er nu kommet frit frem i et totalopgør med ikke blot Jelveds radikale kamikazeprojekt, men også med det tætte samarbejde mellem V, K og DF.

Kaos, når det er bedst

Få uger, der har rystet det politiske liv, og som måske får store konsekvenser for ikke blot næste valg, men også de kommende års politik. Og hvor er det befriende, når det politiske liv tager os alle sammen på sengen! De seneste par uger har nemlig bragt noget af det bedste frem i synergien mellem politikere og befolkning.

Mens ingen i kantinen gider snakke kvalitetsreform, kan Asmaa med sløret, Messerschmidt med sangen og Khader med sit bud på en systemkritik få alle danskere til at tage stilling til nogle af de mest væsentlige ting: Hvad vi synes er rigtigt og forkert, for meget eller fuldt acceptabelt.

Holdninger brydes, og det er kaos, når det er bedst!