Mange privatansatte føler ikke, at der går nok løn ind på kontoen hver måned.
Hele 38 procent er nemlig utilfredse med den løn, de får for deres arbejde. Det viser en ny måling foretaget af Epinion blandt mere end 1.200 medlemmer af HK/Privat.
28 procent af de adspurgte mener, at deres løn er ”mindre god”, mens 10 procent betegner deres løn som ”særdeles dårlig”.
Og det er overraskende mange, mener Kim Jung Olsen, der er faglig chef i HK/Privat. Han hæfter sig ved, at vi er kommet nogenlunde igennem krisen, og det går bedre i mange virksomheder.
- Og når det går bedre i virksomheden, så skal det også gerne kunne ses i lønningsposen, siger Kim Jung Olsen.
Mere end en tredjedel svarer i undersøgelsen også, at det er svært at få lønkronerne til at slå til.
- Medarbejderne skal selvfølgelig have en ordentlig løn, som giver udtryk for stillingens indhold og ansvar, medarbejderens kvalifikationer og værdien af arbejdet, siger Kim Jung Olsen.
Forsker: Virksomhederne skummer fløden
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet har medarbejderne god grund til at være utilfredse.
Fordelingen mellem løn til de ansatte og virksomhedens profit er blevet forrykket ganske kraftigt i virksomhedernes favør, siger han.
Og det bør de ansatte ikke finde sig i i længden, mener arbejdsmarkedsforskeren.
- Sagen er, at det generelt set går rigtig godt i dansk økonomi. Der tjenes styrtende med penge i det private erhvervsliv. Sidste år blev der udbetalt over 600 milliarder kroner i aktieudbytte. Så der er jo altså nogle, der skummer fløden. Det er virksomhedsejerne og virksomhedslederne, siger han.
Forsigtige overenskomster
Arbejdsmarkedsforskeren peger i samme åndedrag på, at fagbevægelsen bør have røde ører, fordi man har været "overforsigtig" gennem krisen.
- Fagforeningerne har fulgt op på krisen ved at indgå nogle meget snævre forlig. Derfor bliver lønnen holdt i ro, mens virksomheden scorer profit. Og det er klart, at på et eller andet tidspunkt kommer der et misforhold, siger han.
Han tilføjer, at virksomhederne også i de lokale lønforhandlinger ofte har smækket kassen i, selvom der var lagt op til, at lønmodtagerne her kunne hente noget.
Til gengæld er Henning Jørgensen overbevist om, at vi vil se mærkbare lønstigninger i 2017, når overenskomsterne skal forhandles på det private marked og i 2018 for den offentlige sektor.
- Der skal et niveauskifte til, siger han.
Den enkelte har selv et ansvar
Ifølge faglig chef i HK/Privat Kim Jung Olsen har den enkelte medarbejder også selv et ansvar for, at lønnen bliver højere.
I HK Privats overenskomster er der ikke mindstelønninger. I stedet er lønbestemmelserne formuleret på den måde, at lønnen skal give udtryk for ens uddannelse, ens jobfunktion og den fleksibilitet, man udviser på arbejdspladsen.
Læs mere om, hvordan du kan få mere i løn her.
Dansk Erhverv ønsker ikke at udtale sig.