I 2015 tjente Lars Rebien Sørensen 42,7 millioner som direktør for Novo Nordisk. Det er mere end dobbelt så meget som direktør i rengøringsgiganten ISS, Jeff Gravenholst. Og mere end otte gange så meget som Sydbanks direktør, Karen Frøesig, der fik 5,2 millioner.
Blandt de allerstørste danske virksomheder er der enorme forskelle på direktørlønningerne. Det viser en analyse fra det internationale advokatfirma Gorrissen Federspiel, der har gennemgået årsregnskaberne fra 2015 for de 27 børsnoterede danske virksomheder, der har en værdi på over en milliard, også kaldet Large Cap.
Gorrissen Federspiel analyserer hvert år årsrapporterne med fokus på lønninger i direktioner og bestyrelser. Og det svinger altså heftigt, når man ser på pengeposen til de administrerende direktører.
- Der er nogle forskelle, der vil noget, siger partner i Gorrissen Federspiel Niels Heering til Avisen.dk.
I gennemsnit tjener de administrerende direktører 15,4 millioner. Mens Novo Nordisk, som det mest værdifulde selskab i norden stikker af, så ligger resten af virksomhedernes direktørlønninger spredt mellem 29 millioner og 5 millioner.
I gennemsnit får direktørerne 51,2 procent af deres løn som fast honorar, mens 23,5 procent udbetales som bonus og 25,3 procent gives som aktier. Da bonus og aktier varierer efter virksomhedens præstation er de særligt skyld i forskellen mellem de danske direktører.
- Grundlønnen er på 8-10 millioner, hvis man ser gennemsnittet. Det er på de variable løndele, at forskellen opstår, forklarer Niels Heering.
Tre grunde til de store forskelle
Ken L. Bechmann er professor ved CBS og ekspert i direktørlønninger. Han har ikke haft lejlighed til at se undersøgelsen fra Gorrissen Federspiel, men genkender de store lønforskelle fra hans egen forskning. Ifølge ham bunder de primært i 3 ting.
- Størrelse: Selskabets størrelse har en betydelig påvirkning på lederens løn. Novo Nordisk er for eksempel det største selskab i hele Norden. Ifølge Ken L. Bechmann vil lønnen til en direktør alt andet lige stige med cirka 0,1 procent, når virksomheden vokser med 1 procent. Det vil sige, at hvis virksomheden bliver ti gange så stor, så får den administrerende direktør en dobbelt så stor løn.
- Industri: Direktørlønningerne er større inde for visse industrier. Ken L. Bechmann fremhæver blandt andet biotek og pharma som industrier med en ekstra høj løn.
- Præstation: Når en virksomhed klarer sig godt, så vil lønnen til direktøren også stige. Det skyldes blandt andet, at bonus og aktieaflønning som regel svinger med virksomhedens præstation.
Niels Heering hæfter sig ved en del af de samme ting.
- Der er ikke mange virksomheder tilbage, hvor der kun er en fast løn, så bonus og incitamentsordninger får en større betydning. Hvis resultaterne forsvandt, ville direktørerne ikke få den samme løn, forklarer Niels Heering.
Han ser det som et udtryk for, at virksomhedernes bestyrelser tager hensyn til aktionærerne, der kun ønsker, at direktøren får en høj løn, hvis resultaterne følger med.
Normal lønstigning
Analysen fra Gorrissen Federspiel viser, at lønningerne til administrerende direktører i gennemsnit steg 6,6 procent fra 2014 til 2015. Det er væsentligt højere end lønfremgangen for den gennemsnitlige dansker.
Gennemsnittet er dog kun baseret på 27 administrerende direktører, og ifølge Ken L. Bechmann skal man tage sine forbehold. En enkelt direktør, der får en stor bonus, kan få gennemsnittet til at ændre sig meget. Derfor må man forholde sig til en længere periode:
- Hvis man går tilbage til 90'erne og starten af 00'erne var der nogle meget høje lønstigninger. Man kan sige, at Danmark på mange måder tilpassede sig det internationale niveau, hvor vi før havde ligget under. De senere år ser det mere normalt ud og ligger på omkring fem til syv procent, forklarer Ken L. Bechmann og understreger, at de danske direktørlønninger i dag nogenlunde ligner lønningerne i andre lande bortset fra specielt USA og Storbritannien.