Nye løfter om hjælp til Ukraine er på det laveste niveau siden krigens begyndelse.
Det viser et studie foretaget af Kiel Instituttets overvågningsgruppe vedrørende hjælp til ukrainerne.
- Dynamikken i støtten til Ukraine er blevet langsommere, skriver instituttet, som har base i Kiel, der er den største by og hovedstad i den nordlige delstat Slesvig-Holsten.
Rapporten viser, at den nye militære, finansielle og humanitære hjælp, som er blevet lovet til Ukraine mellem august og oktober 2023, faldt næsten 90 procent sammenholdt med den samme periode i 2022.
Dermed er der tale om det laveste niveau, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.
Rapporten viser, at Ukraine nu i stigende grad må støtte sig til donorlande som Tyskland og de nordiske og østeuropæiske lande, som fortsætter med at fremsætte løfter om at levere både finansiel hjælp og vigtige våben som F-16-kampfly.
I perioden mellem august og oktober i år faldt støtten markant til kun 2,11 milliarder euro - 15,71 milliarder kroner, hvilket er det laveste niveau siden januar 2022.
Faldet i støtten er kommet på et tidspunkt, hvor der er tiltagende sprækker i Vestens sammenhold - blandt andet med bekymring over, at en længe ventet ukrainsk modoffensiv ikke har ført til noget gennembrud eller vendepunkt i krigen.
Samtidig er det internationale samfunds opmærksomhed mest rettet mod konflikten mellem Israel og Hamas i Mellemøsten.
I USA blev en hastelov, som skulle sende milliarder af dollar i amerikansk støtte til Ukraine og Israel, onsdag stemt ned i Senatet.
Det er republikanerne i Senatet, der har blokeret for loven, fordi de vil have strengere kontrol med grænsen til Mexico, inden de stemmer for.
49 stemte for, mens 51 stemte imod. Det betyder, at støtten på 110,5 milliarder dollar, svarende til cirka 765 milliarder kroner, ikke har fået de 60 stemmer, der skal til for at starte en debat om lovforslaget.
Det udgør en trussel mod præsident Joe Bidens plan om at sende ny hjælp til de to lande inden udgangen af 2023.
Loven ville sikre omkring 50 milliarder dollar - cirka 346 milliarder kroner - i støtte til Ukraine.
Kernen i den tilbageværende aktive gruppe er individuelle europæiske lande som Kroatien, Finland, Tyskland, Irland, Litauen, Luxembourg, Holland, Norge, Sverige samt Schweiz - og desuden Nato-lande som Canada og Storbritannien.
USA er fortsat den største militære donor. Amerikanerne har forpligtet sig til at give 44 milliarder euro (328 milliarder kroner). Men Tyskland vinder ind på amerikanerne med stor fart og har nu forpligtet sig til at give Ukraine militær hjælp for over 17 milliarder euro (op mod 127 milliarder kroner).
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP