Der var 409 danske teenagepiger, der blev mødre i Danmark i 2018.
Det er det laveste antal nogensinde, viser tal fra Danmarks Statistik.
Til sammenligning blev 4708 piger mødre som teenager i 1973, hvor registreringen begyndte.
Det er teenagepiger i alderen 15 til 19 år, der er med i statistikken.
Og det markante fald fra 1973 til i dag skyldes i høj grad bedre information og brug af prævention, mener Niels Uldbjerg, der forsker i fødsler ved Aarhus Universitet.
- Det har haft en stor betydning, at der er kommet langt mere information om forskellige typer af prævention.
- P-pillen kom i 1960'erne, men det tog nok nogle år, før forældre lod deres piger tage pillen, men selvfølgelig blev fri abort også en mulighed i 1973, siger han.
Flest mødre på Lolland
Den danske kultur, i forhold til hvornår man bør få børn, spiller også en stor rolle, understreger Niels Uldbjerg.
- De fleste vil nok tænke, at det i Danmark ikke er godt at blive mor alt for tidligt. Så kan mange ting godt gå i stå, og teenagepiger skal jo også have en uddannelse. Det kan være svært, hvis de får et barn i teenageårene.
- Derfor kan det også have en stor betydning, at det bliver mere almindeligt at vente, til danske kvinder er tæt på eller over 30, siger han.
Antallet af nyfødte børn af teenagemødre fra 2009 til 2018 var størst i Lolland Kommune, hvor der blev født 6,9 børn per 1000 af de 15-19-årige kvinder.
Det er især i kommuner i Vest- og Sydsjælland og på Lolland-Falster, at antallet af teenagemødre målt i forhold til antallet af teenagere har været størst de seneste ti år.
Tallene viser en tendens til, at teenagemødre bliver en smule ældre. I 1973 var 48 procent af teenagemødrene fyldt 19 år. Det tal var 59 procent i 2018.
/ritzau/