I de seneste uger har Joachim B. Olsen og fagbevægelsens økonomer været i ophedede i diskussioner om, hvorvidt der er brug for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Derfor har Avisen.dk bedt overvismand i Det Økonomiske Råd, Michael Svarer, udlægge teksten.
Det er ikke småting, der er føget gennem spalterne på Jyllands-Posten i det seneste stykke tid, hvor Joachim B. Olsen og fagbevægelsen er gået i kødet på hinanden i en diskussion om, hvorvidt Danmark har brug for mere udenlandsk arbejdskraft.
Først "punkterede" fire cheføkonomer fra henholdsvis LO, 3F, Dansk Metal og HK myten om, at der er mangel på arbejdskraft i Danmark.
Det fik Folketingets formand for finansudvalget, Joachim B. Olsen (LA), til at spidse pennen og skrive et debatindlæg, hvor fagbevægelsen blev skudt i skoene, at der blev vendt det blinde øje til en potentiel overophedning i dansk økonomi
- Man skal jo normalt aldrig tilskrive nogen ond vilje, hvis uvidenhed er en tilstrækkelig god forklaring, skrev Joachim B. Olsen syrligt i indlægget, hvor han kalder cheføkonomerne for "cheflobbyister".
Det fik fagbevægelsen til at gå til tasterne og forfatte et genmæle, der fungerede som et kampskrift for den sunde danske økonomi, hvor der stadig er folk på kanten af arbejdsmarkedet, som kan flyttes fra eksempelvis kontanthjælp til beskæftigelse.
- Vi ved selvsagt ikke, hvor mange sekunder JBO har brugt på økonomistudiet, som han kloger sig på. Men hans indlæg bærer præg af, at efteruddannelse også i hans tilfælde kan være nyttigt, skriver fagbevægelsen i et angreb på Joachim B. Olsens argumenter, der bliver kaldt for "tomme tønder", der buldrer løs.
Og sådan kan det vist fortsætte ud i det uendelige. Derfor har Avisen.dk kontaktet overvismand i Det Økonomiske Råd, Michael Svarer, for at hitte hoved og hale i, hvorvidt fagforeningen eller Joachim B. Olsen har fat i den lange ende, og hvem der skal have deres skolepenge tilbage.
Overvismand: "Jeg vil placere mig mellem de to ekstremer"
Den korte konklusion fra Michael Svarer er, at det bliver til en uafgjort mellem formanden fra finansudvalget og fagbevægelsens cheføkonomer.
Begge sider har nemlig fat i noget af den rigtige i spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft, der endegyldigt ender med at være et spørgsmål om, hvad man vurderer er vigtigst.
- Konsekvensen af at indhente udenlandsk arbejdskraft og gøre Danmark til en mere attraktiv destination er, at man får en større arbejdsstyrke, som bidrager til produktionen og styrker produktiviteten og samfundsøkonomien. Samtidig styrkes de offentlige finanser, siger overvismanden og giver point til Joachim B. Olsen, mens også fagbevægelsens argumenter vinder genklang:
- Men det påvirker også arbejdsmarkedet for de indfødte danskere. Det kan meget vel resultere i, at danskere får sværere ved at få arbejde. Det står ikke skrevet i sten, men der er en tendens til, at beskæftigelsen for indfødte påvirkes negativt i de sektorer, hvor den udenlandske arbejdskraft primært træder ind.
Hvad med overophedning i økonomien? Joachim B. Olsen siger, at vi er på vej derhen, mens fagbevægelsen siger, at der ikke er nogen tegn på det.
- Jeg vil placere mig mellem de to ekstremer. For der er pres på arbejdsmarkedet, men der er også et stigende arbejdsudbud. Efterlønsalderen er blevet sat op, og folkepensionsalderen bliver løbende sat op. Så arbejdsudbuddet kommer til at stige samtidig med, at der bliver brug for mere arbejdskraft. Det reducerer risikoen for overophedningen, siger Michael Svarer og påpeger, at der er stærkere tegn på risiko for overophedning i visse sektorer:
- I eksempelvis bygge- og anlægsbranchen, er der relativt mange virksomheder, der angiver, at de har problemer med at rekruttere. Ikke helt på niveau med det, vi så før finanskrisen, men godt på vej. Vi tror ikke, at det udvikler sig til en generel overophedning af økonomien. Der er plads til lønstigninger, som vil kunne tage noget af presset i de forskellige sektorer. Det, som vil være uheldigt, er hvis der sker en meget kraftig stigning i det generelle lønniveau.
Så lad os tale om, hvorvidt der er brug for ekstra arbejdskraft. Fagbevægelsen siger, at det er godt at teste økonomien for at se, om man kan få danskerne, der befinder sig på kontanthjælp og kanten af arbejdsmarkedet i job. Giver det argument mening?
- Jeg er enig med fagbevægelsen i, at det hjælper at teste økonomien. Vi så før finanskrisen, at flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og andre på kanten af arbejdsmarkedet, kommer ind på arbejdsmarkedet i en højkonjunktur. Virksomhederne bliver mere villige til at tage flere ind selvom, de muligvis er lidt mindre produktive end dem, man normalt hyrer. Men det kan vi altså sagtens gøre samtidig med, at vi åbner op for udenlandsk arbejdskraft. Det giver jo ingen mening at sige, at det først er, når ledigheden er nede på nul, at vi skal gøre det. Så på det punkt har Joachim B. Olsen ret, slutter overvismanden.
Så vi ender på en klassiske "både og", konstaterer overvismanden, der siger, at der både er gode argumenter for og imod at indhente mere udenlandsk arbejdskraft. Det vil bidrage til styrke produktionen, produktivitet og offentlige finanser, men man skal være opmærksom på, at der også kan komme et pres på beskæftigelsesfrekvensen hos indfødte danskere.