Du jagter billige flybilletter og budgetvenlige hoteller. Men det kan altså også godt betale sig at tjekke, hvad det koster dig at svinge dankortet på din efterårsferiedestination.
Der er nemlig penge at spare i forhold til sidste år. Det fortæller cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen, der har set nærmere på tal fra Danmarks Statistik og den makroøkonomiske database Macrobond.
- Kigger vi fra et dansk perspektiv ud i verden, er rigtig mange valutaer faldet i værdi over det seneste år til vores fordel, fortæller han.
Når et andet lands valuta ligger lavere end den danske krone, bliver dine penge mere værd.
Derfor er det blandt andet blevet billigere for dig at feriere i Norge og Sverige, hvor kurserne har taget et ordentligt dyk.
- For et år siden kunne vi veksle 70 danske kroner til 100 svenske kroner. I år skal vi helt ned og give omkring 63 danske kroner for 100 svenske, understreger Allan Sørensen.
Din pengepung takker dig også, hvis du dropper udlandsferien og i stedet smækker benene op herhjemme.
- Faktisk er vores inflation den laveste i Europa, siger cheføkonomen og tilføjer:
- Omvendt så får vi ikke nogen gevinst af en svækket valuta, som vi gør i Norge og Sverige, lyder det fra cheføkonomen.
Der er ikke nogen rabat at hente, hvis du sætter kursen mod populære feriemål som England, Tjekkiet og Tyrkiet. Sammenlignet med sidste år er det nemlig blevet dyrere at være dansk turist i de lande.
- I England og Tjekkiet er inflationen en del højere end herhjemme. Samtidig er deres valutaer steget. Så det er blevet dyrere for os at veksle, fortæller Allan Sørensen.
Hvad Tyrkiet angår, buldrer prisstigningerne derudad. Inflationen nærmer sig 60 procent. Og selv om liraen også rasler ned, så er det i dag 16 procent dyrere at være dansk turist i Tyrkiet, end det var sidste år.
- Er man vant til at tage til Tyrkiet for at få den sidste sommervarme, vil man kunne mærke, at der er sket noget med priserne, siger Allan Sørensen.
Som kalenderen skrider frem, aftager presset fra inflationen, fortæller han.
- Inflationen kravler langsomt ned. Man regner med, at den samlet i Europa kommer til at ligge på tre procent til næste år. Og det skaber lidt mere forudsigelighed, når man planlægger ud i fremtiden.
/ritzau fokus/
Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus