Det kan godt ske, han er blevet 38 år. Men Roger Federer tjener flere penge end alle andre sportsstjerner i hele verden. Det skriver CNN.
Gennem det seneste år har han haft en indkomst på ikke mindre end 106,3 millioner dollars – svarende til 711 millioner danske kroner!
Bemærkelsesværdigt nok kommer størstedelen af tennisstjernen indkomst ikke fra præmiepenge – langt størstedelen af indtægten skyldes givtige sponsorindtægter.
– Corona-pandemien har betydet betydelige nedgange i lønnen for fodboldstjerner som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo – det har banet vejen for, at en tennisspiller for første gang kan toppe listen, fortæller redaktør på Forbes, Kurt Badenhausen.
Nummer to på listen er netop Cristiano Ronaldo, der har tjent 105 millioner dollars, mens hans evige rival, Lionel Messi, er en million dollars efter i indtjening.
I sportens verden er der bestemt ingen ligestilling, når det handler om løn. Således skal man langt ned af listen – faktisk til 29.-pladsen – for at finde første kvindelige atlet. Det er også en tennisspiller, nemlig Naomi Osaka.
Her er top5 over bedst betalte sportsstjerner – vil du se hele listen, så klik her
1. Roger Federer, tennis
2. Christiano Ronaldo, fodbold
3. Lionel Messi, fodbold
4. Neymar, fodbold
5. LeBron James, Basketball