Hollywoods hotteste begivenhed får to unge skuespillere som værter.
Når der for 83. gang skal uddeles forgyldte Oscar-statuetter, bliver det skuespillerne James Franco og Anne Hathaway, der skal styre slagets gang på scenen.
"James Franco og Anne Hathaway personificerer den næste generation af Hollywood-ikoner - de er friske, spændende og har mange talenter," siger producerne Bruce Cohen and Don Mischer i en pressemeddelelse.
"Vi håber på at skabe en Oscar-udsendelse, der vil udstille deres utrolige talent og underholde verden den 27. februar," siger de.
Anne Hathaway er blandt andet kendt fra den nyeste filmatisering af 'Alice in Eventyrland' og 'The Devil Wears Prada'. Hun var desuden selv nomineret til en Oscar i 2008 for sin rolle i filmen 'Rachel Getting Married'.
Hendes mandlige medvært, James Franco, har foldet sig ud på det store lærred som rigmandssønnen Harry Osborn i Spiderman-filmene og spillet sammen med Sean Penn i filmen 'Milk'.
"Vi håber på at skabe en Oscar-udsendelse, der vil udstille deres utrolige talent og underholde verden den 27. februar," siger Bruce Cohen and Don Mischer.
Kilde: Oscars.org