Med Helle Thorning-Schmidts valgsejr følger Danmark i hælende på lande så forskellige som Tyskland, Costa Rica, Bangladesh, Island og Kroatien, der alle har kvindelige regeringsledere.
I nogle lande har en kvinde i front fået enorm betydning på ligestillingsfronten, men det bliver næppe tilfældet her til lands, vurderer to kønsforskere.
Norge fik sin første kvindelige statsminister i 1981, og det fik stor betydning for debatkulturen i landet, vurderer Birte Siim, professor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet.
"Da Gro Harlem Brundtland blev statsminister og fik den første regering med overvægt af kvinder, der gav det genlyd ude omkring i verden. Da hun havde siddet i nogle år, sagde de små børn, "mor, kan en mand blive statsminister"," siger hun til Newspaq.
Brundtland var statsminister ganske kort i 1981, fra 1986-1989 og fra 1990-1996, og hendes betydning har ikke kun været symbolsk.
"Hun fulgte faktisk op med en ligestillingspolitik. I Norge er der kvoter for køn og ledelse," siger hun og tilføjer, at det har betydet, at der nu er mere end 40 procent kvinder i det norske bestyrelser i modsætning til 18 procent i de danske.
Hun tvivler dog på, at Helle Thorning-Schmidts køn kommer til at få den store betydning for den danske dagsorden, for hun er bange for at blive set som kvinde mere end som politiker.
Den formodning tilslutter Drude Dahlerup, der er professor ved Stockholm Universitet, sig.
Hun kalder det et paradoks, at Danmarks første kvindelige statsminister ikke vil kalde sig feminist og ikke har nogen ligesillingspolitisk dagsorden - i modsætning til blandt andre Gro Harlem Brundtland og den svenske statsministerkandidat Mona Salin.
I stedet gør Helle Thorning-Schmidt, hvad hun kan, for at blive "one of the boys", mener Drude Dahlerup. Det skyldes blandt andet, at statsministre traditionelt set er mænd.
"Så posten er kodet med mandlighed. Man kan jo se det på den måde, hun klæder sig i sorte spadserdragter," siger hun til Newspaq.
Derfor tror hun heller ikke, vi kommer til at se de store ændringer i debatkulturen, som det har været tilfældet i Norge og i Tyskland, hvor det f.eks. er blevet meget nemmere at få sine børn passet i dagsinstitutioner, siden Angela Merkel i 2005 blev bundeskansler.
Det er en skam, for feminisme handler langt fra kun om kvinder på arbejdsmarkedet og retten til at smide sminken i skraldespanden.
"Der er ingen modsætning mellem at være feminist og have andre fornuftige dagsordener især ikke, når man er på venstresiden. Det er helt oplagt at kombinere med arbejdet mod sociale skel, arbejde mod fattigdom og arbejde for en bedre integration" siger hun.
På verdensplan ligger Danmark på en 13. plads på listen over andele af kvinder i parlamentet, og der er stadig et stort løngab mellem mænd og kvinder. Tiden vil vise, om en socialdemokratisk regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen vil gøre noget ved den skævhed.