Nu afviser S og SF skattestoppet. Samme dag som Kommunernes Landsforening holder årsmøde. Og fire dage efter KL's nyvalgte formand, Jan Trøjborg, var klar til at sende en regning af sted til de rigeste pensionister for rengøring. Er det tilfældigt?

Det er det jo nok ikke. Det store økonomiske slagsmål kommer til at stå ude i kommunerne. Det er her, borgerne for alvor mærker besparelserne på skoler, ældrepleje, daginstitutioner etc. Og det er her, valg kan vindes. Og tabes.

Så mens Jan Trøjborg, som ny kommunal første-kommis, truer med brugerbetaling og besparelser, hvis ikke kommunerne får penge, iler Helle Thorning-Schmidt med hjælp. Både ved at droppe skattestoppet - det vender vi tilbage til - og ved at love flerårige aftaler mellem regering og kommuner. Så får kommunerne mere spillerum, fordi regeringen ikke længere kan holde dem i kort snor.

Skattestoppet så? Hvorfor bryder S det - det er jo skattestoppet, Venstre har vundet tre valg på?

Ja, og det har også været Socialdemokraternes store, ømme tå. Fogh lavede oprindeligt skattestoppet for at slippe for krav om skattelettelser - og så viste det sig, at skattestoppet var så uendeligt enkelt at kommunikere.

S var indædt imod, men kunne under Nyrup og Lykketoft ikke præstere en skattepolitik, de kunne forklare nogen. End ikke sig selv. Så da Thorning kom til, var hendes strategi klar: Hun skulle 'æde' skattestoppet, og det gjorde hun så i 2006.

Det var aldrig helhjertet, og vejen væk blev startet med valget mellem "velfærd eller skattelettelser". I første omgang bed vælgerne ikke på - så S stod på skattestoppet. Nu forlader de det så.

Er det troværdigt?

Ikke specielt, men det er realpolitik. Der er massive offentlige besparelser på vej, og dem vil S bruge målrettet mod vejen til Statsministeriet. I de kommende måneder vil vi igen og igen høre S og SF tale om besparelser, og om det offentlige blodbad, som starter med kommuneforhandlingerne til sommer.

De besparelser vil skære i velfærden, og S sætter nu alt på et bræt: De vil give borgerne velfærd, men til gengæld vil de opkræve mere i skat.

Er det ikke en farlig kurs?

Den er nok mindre farlig end for bare et år siden. Krisebevidstheden har lagt sig over landet, og det kan give et større behov for tryghed på beskostning af skattelettelser.

Og det er efterhånden så tydeligt, at skattestoppet har sin pris. Foghs magiske middel har mistet sin magi, som B.T.'s politiske kommentator, Helle Ib, skrev den anden dag.

Skåret ind til benet handler det om vælgernes gunst: Vil de have skattelettelser og offentlig nulvækst - eller er de klar til at betale lidt mere i skat for at undgå besparelser.

Hvad ender det med?

Det kan vi se på valgdagen, som senest kommer i efteråret 2011. Mit bedste gæt er, at det bliver tæt, meget tæt - længere tør jeg ikke gå. Jeg er trods alt ikke spåkone.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein har også rettet en lammende kritik mod regeringens økonomiske politik. Det må være sød musik for S og SF?

Ja, ja, men de skal ikke glæde sig for tidligt. For Bernstein hejser den advarende pegefinger mod et stigende offentligt forbrug - og S og SF har mildest talt ikke tænkt sig at gå den modsatte vej. Så pegefingeren vil snart pege mod dem.