Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke mange penge på kistebunden til at finansiere sine mange løfter om bedre velfærd, skyhøje klimaambitioner og tidlig pension til Arne og andre nedslidte, skriver Mandag Morgen.
Hendes frie økonomiske råderum frem mod 2025 er skrumpet kraftigt og er nu nede på kun godt 3 milliarder kroner. Det er langt mindre, end da hun trådte til som statsminister, hvor råderummet var på hele 11 milliarder kroner.
Sætter man det lange lys på og ser helt frem til 2030, ændrer det ikke meget på billedet. Da har hun blot 5 milliarder kroner i frit råderum.
Det viser beregninger, som tænketanken Cepos har foretaget for Mandag Morgen.
- Der er ikke mange penge at rutte med længere. Man har brugt næsten rub og stub af råderummet. De 5 milliarder skal strække sig over 10 finanslove – eller en halv milliard kroner per finanslov – med ønsker om bedre normeringer i børnehaver, på plejehjem og skoler. Det er et meget, meget lille frit råderum, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.
Skal følge befolkningsmønstret
Selv om regeringen har brugt milliarder af kroner på astronomiske hjælpepakker som følge af coronakrisen, betyder det ikke det store indhug på råderummet. Både fordi hjælpepakkerne er midlertidige, og fordi lånene bliver optaget med en rente, der er tæt på nul.
Når Mette Frederiksen ikke har flere penge på kistebunden, hænger det først og fremmest sammen med hendes valgløfte om, at de offentlige velfærdsudgifter skal følge befolkningsmønsteret. I takt med at antallet af ældre og børn stiger de kommende år, sluger det en meget stor del af råderummet.
Det har også ligget i kortene, at regeringen ville lave en ny stor økonomisk 2030-plan, der sætter nye pejlemærker for dansk økonomi de næste mange år. Det kunne give hende flere penge at disponere over.
Hun kunne få 12 milliarder kroner ekstra i råderum, hvis hun budgetterede med et lille underskud på de offentlige finanser i 2030 på 0,5 procent af BNP i stedet for som nu med balance, viser de nye beregninger fra Cepos.
Men både coronakrisen og den radikale leder Morten Østergaards forslag om at sætte loft over danskernes pensionsalder på 70 år har skabt så stor usikkerhed om dansk økonomi, at flere topøkonomer nu opfordrer regeringen til at vente med at lave en økonomisk 2030-plan.
En af dem er Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.
- Lige nu er det svært at udarbejde en 2030-plan. Vi ved ikke, om der kommer en vaccine hurtigt, og krisen bliver kortvarig, eller om der går nogle år. Den usikkerhed er ret stor. Havde vi talt sammen for et år siden, ville jeg have efterspurgt en 2030-plan, men nu giver det ikke mening, siger Torben M. Andersen.