Hærgende tornadoer skaber voldsomme ødelæggelser i USA

Henter afspiller ...
/ritzau/

Flere huse blev slået til pindebrænde, og biler blev kastet flere hundrede meter væk. To personer har mistet livet.

Tornadosæsonen blæser over det centrale USA, hvor 23 kraftige tornadoer er blevet rapporteret i løbet af få dage.

En bondegård i Nebraska blev ødelagt af en tornado, mens ejeren holdt fast i et træ i forsøget på ikke at blæse væk.

- Tornadoen rullede ham hen over gårdspladsen, han ramte ind i et træ, og han klyngede sig bare fast til træet, mens hunden flygtede ind under verandaen. Det var lige som i filmen "Twister" med benene oppe i luften, fortalte Carol Durham, der så sin mand overleve en nærkontakt med en tornado.

To personer har mistet livet, og flere huse er blevet jævnet med jorden i staterne Nebraska, Oklahoma og Arkansas.