Du har sikkert aldrig hørt hans navn. Men har du brugt bare lidt tid på nettet, har du med garanti set – og ikke mindst hørt Juan Joya Bora.
Det var et klip fra et TV-show, der gjorde Bora verdensberømt. Her fortæller Bora en historie, og både han og værten på programmet bryder sammen af grin. Klippet er siden blevet brugt utallige gange i såkaldte ”memes”, hvor det har fået forskellige undertekster.
Bora, der er bedst kendt under sit kælenavn, El Risitias, der kan oversættes til Grinet, fortalte egentlig en historie om, hvor dårlig han er i et køkken. Men det var den vilde latter og ikke mindst hans næsten tandløse smil, der var årsagen til, at klippet gik viralt.
Siden har klippet været brugt til at gøre grin med at fra egyptisk politik til Apples produkter.
Bora døde onsdag på et hospital efter længere tids sygdom. Han blev indlagt med helbredsmæssige problemer sidste år. Og så sent som i marts takkede han sine fans for at organisere en indsamling til en el-scooter, som han kunne bruge efter at have fået amputeret sit enen ben.
Du kan se det originale klip herunder - og længere nede et af de mange memes, der er blevet lavet med klippet.
Her bliver klippet brugt til at gøre grin med et nyt Apple produkt: