Gravide i Danmark får tilladelse til abort efter 12. uge, fordi de er utilfredse med kønnet på fostret.

Ifølge DR's TV Avisen har landets øverste abortmyndighed, Abortankenævnet, flere gange givet gravide tilladelse til en sen abort, efter at kvinden ved en skanning har fået at vide, at hun venter en pige.

Medlem af nævnet speciallæge Birgit Petersson siger til DR, at tilladelserne primært gives til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, som ønsker en dreng. De giver udtryk for, at de vil sikre familien et mandligt overhoved.

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Flemming Møller Mortensen, siger til Ritzau, at det kommer bag på ham, at der gives den type tilladelser.

- Sådan som jeg tolker loven, er det ikke tilladt at udføre en sen abort med begrundelse i barnets køn, siger han.

Han vil derfor indkalde Abortankenævnet til et møde i sundhedsudvalget.

- Så må vi høre, om det har en anden tolkning af loven, end jeg har. Er det tilfældet, skal vi have ændret loven, siger Flemming Møller Mortensen.

Barnets køn kan fastslås fra 14. uge, men da grænsen for fri abort slutter i 12. uge, skal kvinderne have en særlig tilladelse. Den søger de i de regionale abort- og sterilisationssamråd. Får de afslag her, kan de anke til Abortankenævnet.

Andre vælger at rejse til Sverige, hvor abortgrænsen går ved 18. uge.

BT skrev i 2009, at mellem fem og 10 gravide herhjemme årligt får en abort på grund af barnets køn, og at det ofte drejer sig om kvinder, der i forvejen har to-tre piger.

Dengang bevilgede ankenævnet aborterne efter andre paragraffer, der tillader en sen abort, for eksempel familiens sociale eller økonomiske forhold.

Om det stadig forholder sig sådan, er uvist.

/ritzau/