Flere ambulancer blev tilkaldt til et hus i en landsby på Vestfyn søndag morgen på grund af udsivende gas fra et fyr.
Også ansatte i Naturgas Fyn rykkede ud og fik lukket for fyret i huset i Kauslunde, oplyser politiet.
To børn og en voksen mand blev kørt til sygehuset i Kolding, hvorfra de sidst på formiddagen blev udskrevet efter endt behandling.
Den første melding om morgenen lød på, at et af børnene var blevet dårlig på grund af gassen.
En kvinde i huset er gravid, og hun blev overført til Rigshospitalet.
Her skulle hun behandles i et trykkammer, oplyser Fyns Politi.
Fyret i huset blev tilset af Naturgas Fyn, men det endelige resultat af undersøgelsen foreligger ikke sidst på formiddagen.
Men man antager, at udsivningen skyldes manglende vedligeholdelse af fyret, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.