Filippinske kvinder, der kommer til Danmark som au pair, bliver ikke blot sat til at arbejde mere end de tilladte tredive timer om ugen.

I en række tilfælde har deres danske værtsfamilier overtrådt straffeloven ved at tage au pair-kvindernes pas som pant - for at forhindre dem i at rejse.

Eksempelvis forsøger en filippinsk au pair-kvinde i disse dage at få sit pas tilbage fra sin tidligere værtsfamilie, der inddrog det for to måneder siden.

Hun er raget uklar med familien og ønsker at rejse, oplyser Det Filippinske Generalkonsulat i Danmark til Avisen.dk.

Men uden passet er hun forhindret i at bruge den flybillet, der skulle bringe hende hjem til Filippinerne, fortæller generalkonsul Poul Krogh.

"Kvinden har været hos sin værtsfamilie et år, men har ikke kunnet få sit pas tilbage, da hun ville rejse. Nu bliver sagen behandlet på den filippinske ambassade i Oslo", siger han.

Kvinden forlod familien, fordi hun ikke længere kunne holde til at arbejde 14-15 timer om dagen. Hun blev beordret til at gøre rent hos både værtsfamilien og hos andre familiemedlemmer, hvilket er i lodret strid i med au pair-reglerne.

Kvinderne frygter opholdstilladelsen

Også Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), som har kontakt til størstedelen af de filippinske au pairer, har haft flere henvendelser fra filippinske au pairer, som har fået inddraget pas.

Senest blev en kvinde tvunget til at arbejde på værtsfamiliens restaurant i Skagen. Familien havde inddraget pas og penge for at forhindre hende i at rejse.

KIT gav kvinden en billet til Norge, hvor hun kunne bo hos bekendte, men passet fik hun ikke tilbage.

Kvinden meldte aldrig sagen til politiet. Det er ganske typisk, mener lederen af KIT, Hans Henrik Lund. Problemet er, at au pairerne er bange for at blive udvist, fordi de ikke længere fungerer som au pairer.

"Magten ligger altid hos den danske familie, som kan true med at melde au pairen til Udlændingeservice, hvis ikke de makker ret. Og de filippinske kvinder ved godt, at de er utroligt dårligt stillet, hvis de selv klager," forklarer Hans Henrik Lund.

Problemet findes i det skjulte

Kun sjældent bliver myndighederne underrettet om beslaglæggelser af pas.

"Men bare fordi, det ikke bliver anmeldt, er det langt fra ensbetydende med, at det ikke finder sted," siger Merete Pårensgaard, der er kontorchef på Au pair- og Praktikantkontoret i Udlændingeservice.

Hun fortæller, at hver eneste gang Udlændingeservice holder informationsmøder for de filippinske au pair-kvinder, spørger kvinderne, hvordan de skal forholde sig, hvis deres pas bliver inddraget af familierne.

De har nemlig hørt, at andre filippinere får passene inddraget.

"Vi siger til pigerne, at de for Guds skyld aldrig nogensinde skal udlevere deres pas. Værtsfamilien kan få en kopi af passet, hvis de insisterer" lyder Merete Pårensgaards opfordring til kvinderne.

Ulovligt, umyndiggørende og nedværdigende

At få beslaglagt passet opleves som krænkende og traumatiserende, fortæller sproglærer Anne Gautier, der på Sprogcenter Hellerup har undervist omtrent 1000 filippinske au pairer.

"Det er helt forfærdeligt for pigerne - en total umyndiggørelse af deres person. Meget nedværdigende for dem," fortæller hun.

Hverken Nordsjællands Politi, Rigspolitiet, Interpol eller Europol har kunnet oplyse om antallet at filippinske pas, der meldes stjålet eller forsvundet i Danmark.