Ghita Nørby kan underholde med oplæsning. Ikke mindst af H. C. Andersen-eventyr. Og hun kan berette, hvor meget det ærgrer hende, at Charlottenlund Travbane forfalder, og at vi i det hele taget ikke sætter pris på ting, som har betydet noget for mange mennesker, og som nu bukker under for udviklingen. Men hun kan også benytte lejligheden ved en optræden på Liselund Højskole til at fortælle, hvordan det føles at komme endnu en tur gennem mediemaskinen.
Efter at have læst forskellige, gamle, danske sange, bekendtgjorde den 86-årige skuespiller, at hun ikke bærer sin byrde med smil.
Det skriver Sjællandske.
- Det kan jeg ikke leve op til. Ikke i øjeblikket i hvert fald. Jeg er pludselig blevet ramt af en stor sorg og møder en mærkelig kulde og et had. Jeg har faktisk været kørt sammen og forsvundet. På et halvt sekund blev jeg gjort til et væmmeligt menneske, sagde Ghita Nørby til de vel omkring 75 tilhørere ved arrangementet på højskolen.
Det var det seneste tv-interview på TV 2, der kørte af sporet, da Ghita Nørby ikke brød sig om spørgsmålene - og sagde det.
Siden har nogle rettet deres forargelse mod intervieweren, andre mod den interviewede.
- Det har været så grusomt. I aner ikke, hvor ondt det gør, og hvor svært det er. Jeg ved jo godt, at jeg er folkeeje, men lige under den dér kærlighed ligger hadet. Had og misundelse, og jeg var slet ikke forberedt, men det hjælper at sidde her med jer og være fælles om at kunne sige, at jeg er ked af det, lød det.
Bortset fra det bød arrangementet på en stemningsfuld vekslen mellem Ghita Nørbys oplæsning af de gamle sange og af H.C. Andersens »Sommerfuglen« og »Det er ganske vist« om fjeren, der blev til fem høns. Måske heller ikke tilfældigt valgt.
Det hele vekslende med Lars Hannibals sprøde guitarspil. Ikke som ledsagelse ved sang-oplæsning men ind imellem, for ordene i blandt andet »Jeg ved en lærkerede« og »Hist hvor vejen slår en bugt« skulle høres for de ord, de indeholder, uden at blive sunget.
Her kunne Ghita Nørby ikke være utilfreds med den, der stillede spørgsmål, for det var Lars Hannibal, der indtog rollen som interviewer. Han spurgte blandt andet til forskellen mellem de første roller i harmløse, danske lystspil i 50'erne og 60'erne og hendes senere mere dybe roller på såvel teater som film og ikke mindst i »Matador«.
Ghita Nørby svarede, at der groft sagt findes to slags skuespillere: Dem, der spiller sig selv, og dem, der er karakterskuespillere.
Hun sagde, at hun altid havde været karakterskuespiller, så hun var hverken sig selv i »Baronessen fra Benzintanken« eller som Ingeborg Skjern.
- Jeg har altid brugt min alder og min erfaring, men det er ikke mig, jeg er interesseret i. Der findes en hemmelighed, der hedder mig, og den er der ingen, der kender.