Med en ny ghettopakke, som VLAK-regeringen gennemførte sidste år med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, forventede man, at 500 børn ville påbegynde et obligatorisk læringstilbud inden for et år.
Foreløbig - i lovens første fire måneder - er det dog kun blevet til sammenlagt otte børn.
Det viser en opgørelse fra Fagbladet Børn&Unge ifølge Kristeligt Dagblad.
Med loven, der trådte i kraft 1. juli, kan myndighederne tilbageholde børnechecken, hvis ikke forældrene har indskrevet deres barn i dagpleje, når det er fyldt ét år, og derefter siger nej til et det obligatoriske læringstilbud.
Det nye læringstilbud har blandt andet til formål at udvikle børnenes danskkundskaber, ligesom det skal introducere dem for danske værdier.
Læringstilbuddet svarer dermed ikke til en normal vuggestue – til forskel skal forældrene for eksempel selv betale for bleer og mad.
Børneordfører i SF Jacob Mark mener, at tallet bekræfter de bange anelser, han havde, da loven blev vedtaget.
- Man skulle have lyttet til alle de eksperter, der i sin tid sagde, at det obligatoriske læringstilbud var en dårlig idé. Ikke alene er det et ringere tilbud, børnene får sammenlignet med almindelige vuggestuer. Det har også vist sig at være et dyrt og bureaukratisk tilbud, siger han.
Med det obligatoriske læringstilbud følger 210 millioner kroner over en fireårig periode.
Herefter har forligspartierne afsat 94 millioner kroner årligt. I Bupl – Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund – kalder formand Elisa Rimpler loven for "symbolpolitik".
- Loven sparkede egentlig bare en åben dør ind til familierne. De seneste år har vi i forvejen set en stigende tendens til, at tosprogede børn bliver indskrevet i vuggestuer på grund af blandt andet brobyggende og tillidsvækkende arbejde ude i de udsatte boligområder.
- På den måde har det virket at invitere familierne indenfor i stedet for at true dem med sanktioner. For mig at se handler den her lov om at spille med musklerne, siger hun.
/ritzau/