En mand har opdaget, at der er visse fordele ved at udgive sig for at være telefoninterviewer fra Danmarks Statistik.
Man kan nemlig få kvinder til at fortælle intime detaljer om deres udskejelser i dobbeltsengen under dække af ren statistisk interesse.
Midt- og Vestsjællands Politi advarer mod manden, som ringer kvinder op, udgiver sig for at arbejde ved Danmarks Statistik og udspørger kvinderne om deres sexliv. Det skriver Lokalavisen.dk.
En kvinde fra Lejre ved Roskilde blev mistænksom, da manden spurgte ind til hendes sengeakrobatik. Da hun bad om flere oplysninger fra ham, blev røret lagt på. Dernæst meldte hun ham til politiet.
Danmarks Statistik bekræfter, at det ikke er dem, der har bedt en medarbejder snuse rundt i danskernes sexliv. Manden er ikke ansat hos dem, og de ringer ikke folk op uden at have sendt et brev først.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.