Flere af de kommuner, der har erfaringer som frikommuner, ønsker ikke at byde ind med nye projekter.
Forsøgene med at stille kommunerne frit i regeringens frikommuneforsøg har vist sig at være mere besværlige for kommunerne end forventet.
- Det er meget begrænset, hvad vi får ud af det, ud over en masse papirarbejde, lyder det for eksempel fra socialdemokraten Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde Kommune, til DR P4 København.
Tanken med frikommuner er ellers at give kommunerne mulighed for at slippe for nogle af de regler, de ellers er bundet af, så de kan tænke ud af boksen og komme med bedre løsninger for borgerne. Men det har vist sig ikke at være så stor en frihed, som det var tiltænkt, oplever flere borgmestre. Det skriver DR P4 København.
I København fortæller socialborgmester Mia Nyegaard fra Radikale Venstre, at samarbejdspartnerne i forskellige ministerier ind i mellem mere har virket som modspillere end medspillere.
- Når forsøgene har været godkendt, så vil de gerne samarbejde, men processen hen mod godkendelsen kan opleves som modstand, siger hun til DR P4 København om det arbejde, hvor nye ideer skal godkendes, før kommunerne må bruge dem.
Et billede, som Joy Mogensen genkender.
- Jeg synes, at folketingspolitikerne er rigtig dygtige til at sige alt det rigtige. Problemet er bare, at det ikke bliver fulgt op med konkrete tilladelser til at gøre tingene anderledes, siger hun til DR P4 København.
I Kommunernnes Landsforening (KL) har man nu besluttet, at man ikke længere vil opfordre kommunerne til aktivt at opsøge frikommuneforsøgene.
- Vi vil gerne lægge noget pres på regeringen for at sikre, at man bliver bedre til at koordinere de henvendelser, der kommer fra kommunerne, siger formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard, til DR P4 København.
Frikommunernes projekter kan handle om alt fra, hvem kommunen må henvise til en lejlighed, over hvem, der må give en ældre borger et saltvandsdrop i sommervarmen, til at en udsat ung kan nøjes med at have én kontaktperson i kommunen i stedet for en i hver afdeling.
Men selvom projekterne kører, og resultaterne hver især er gode, så står de ikke altid mål med den tid, kommunerne bruger på dem, mener Joy Mogensen.
- Helt konkret kan man sige, at vi har brugt rigtig mange timer og rigtig meget mandskabskraft – fået skrevet en masse papirer – men konkret ude i virkeligheden er det meget begrænset, hvilken forskel det har gjort, siger Roskilde-borgmesteren til DR P4 København.
Og de erfaringer har fået Roskilde Kommune til at overveje, om den skal deltage i kommende forsøg.
Fra forvaltningen har man anbefalet fagudvalgene i byrådet til ikke at kaste sig ud i nye projekter og kun deltage, hvis andre kommuner inviterer til et samarbejde.
- Selvom jeg og store dele af Roskilde byråd lider lidt af 'brændt barn skyr ilden' i forhold til at tage en masse papirarbejde på os, så er vi stadig åbne for, at den gode idé viser sig; så må vi klø på igen, siger Joy Mogensen til DR P4 København.
I København er Mia Nyegaard lidt mere optimistik trods vanskelighederne med at køre de nuværende forsøg på boligområdet.
- Jeg vil gerne have flere frikommuneforsøg, for jeg er bevidst om, at vi i København er nødt til at tænke nyt og anderledes, hvis vi skal have en blandet by, siger socialborgmesteren til DR P4 København.
I andre kommuner har frikommuneforsøgene været mere succesfulde end i for eksempel Roskilde. I Rudersdal, Gentofte og Gladsaxe har man arbejdet sammen i et projekt om at give blandt andet ældre borgere mulighed for mere behandling i eget hjem, hvor de ellers ville være sendt på hospitalet.
I Rudersdal har borgmester Jens Ive (V) trods de gode resultater ikke lyst til at kaste kommunen ud i nye frikommuneprojekter, når tredje runde frikommuneforsøg åbner for ansøgninger i foråret 2019.
- Der er rigtig meget udvikling i gang for vores medarbejdere, og der synes vi ikke p.t., at vi skal lande mere på deres bord, siger Jens Ive til DR P4 København.
Men hvor Roskilde og København har oplevet et trægt samarbejde med de ministerier, de har samarbejdet med, så lyder der ros fra Rudersdal Kommune i forhold til netop det.
- Jeg tror, at der hele vejen rundt har været en god forståelse for nødvendigheden af at sætte dette frikommuneforsøg i gang. Så vi har oplevet et godt samarbejde i forløbet med både regionen og ministeriet, siger Jens Ive til DR P4 København.
Det er et temmelig omfattende papirarbejde, der bliver udløst, når kommunerne søger om frikommuneprojekterne ved de enkelte ministerier. Derfor mener formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard, også, at det er op til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) at koordinere de andre ministeriers svar til kommunernes henvendelser.
Men at frikommuneforsøgene skulle være bøvlede, er ikke noget, økonomi- og indenrigsministeren kan genkende. Dog hører han gerne om erfaringerne og tager en dialog med kommunerne.
- Hvis der er nogen, der synes, at det skal være mere smidigt, så må de fortælle, hvad der skal være mere smidigt, og så må vi tage en dialog om det, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille til DR P4 København og fortsætter:
- Jeg er kun interesseret i, at det skal være nemt, siger han.
DR København