Frank Jensen har fået opbakning fra et overvældende flertal af partifæller i København til at fortsætte som overborgmestre. Det oplyser han efter et fire timer langt krisemøde.
Han havde selv indkaldt til mødet søndag aften, efter at Jyllands-Posten fredag beskrev to sager om grænseoverskridende adfærd, som centrerer sig om overborgmesteren.
Efterfølgende er flere beskyldninger om krænkelser kommet frem.
- Jeg har været en del af problemet i forbindelse med anden bølge af MeToo. Jeg vil gerne være en del af løsningen, siger Frank Jensen efter krisemødet.
/ritzau/