Af Christina Alfthan, chal@avisen.dk
»Hvorfor er jeg så grim mor?«
Hvad er det rigtige svar, når barnet beklager sig over sit udseende?
Psykologerne er ikke i tvivl om, hvad det rigtige svar er. Det bedste er at anerkende barnets opfattelse af sig selv. Derfor skal man ikke sige, at barnet er smukt, som det er. Man skal acceptere, at barnet synes, som det gør, og så skal man være ærlig.
»Den fejl, de fleste forældre begår, når deres barn har det svært med sit udseende, er at bagatellisere det,« siger Michael Kaster, der er psykolog, og som blandt andet beskæftiger sig med børn og familier.
»Når man som forældre svarer, at barnet ikke er grimt, men tværtom er smukt, så anerkender man ikke barnet, og barnet føler sig ikke hørt. Man skal omvendt lytte til barnet og spørge ind til, hvorfor barnet synes, det er grimt, og hvad der er grimt,« forklarer han.
Hvis det er åbenlyst som flyveører eller bumser, så foreslår han, at man går til lægen og får en vurdering af, hvad der kan gøres.
Men er det på bagatelgrænsen, så må man lære barnet at leve med det. Men det kræver, at man taler med barnet, forklarer Susanne Bølling, der er børnepsykolog:
Lær dem at leve med det
»Spørg præcis, hvad der er grimt og hvorfor. På den måde kan man oftest isolere det til en enkelt ting. Hvis barnet synes, næsen er grim, så lad ham synes det. Måske er den ikke så pæn. Men man skal også sætte fokus på noget, der er rigtig smukt, for barnet er jo ikke kun en grim næse. Et menneske er mange dele, og nogle dele er pænere end andre. Det handler om at afbalancere tingene,« forklarer Susanne Bølling.
Det er hendes erfaring, at man ikke skal lægge mere i barnets utilfredshed, for det stikker som regel ikke dybere og kræver derfor oftest ikke en psykologisk udredning. Men man skal anerkende det og tage det for pålydende:
»Børn sammenligner sig med andre fra de er helt små, og fireårige piger kan jo godt se, hvem der skal være prinsessen i legen. Fra børnehavealderen er det helt almindeligt, at børn begynder at gå op i udseendet. Det hører med til deres udvikling af selvforståelsen,« siger hun.
1. Vær ærlig og lad barnet sætte ord på det, der er grimt.
2. Forklar at alle ikke er ens og derfor ikke lige smukke
3. Lær at finde de smukke sider
4. Lær barnet, at det ikke er sit udseende.
5. Gå til lægen med åbenlyse deformiteter.
Kilde: Susanne Bølling, børnepsykolog og Michael Kaster, psykolog