Kasper Hvidt, Lasse Boesen, Joachim Boldsen og Lars Jørgensen. En slagkraftig kvartet, som alle puster mellem 34 og 37 lys ud i lagkagen, næste gang de har fødselsdag.
Et tæt finalenederlag kunne måske få nogen af dem til at stoppe karrieren. Måske velovervejet, måske impulsivt.
Cheftræneren i KIF Kolding hedder Peter Bredsdorff Larsen. Han sagde midt i skuffelsen over søndagens nedtur, at han forventer stort set at kunne holde sit hold samlet.
Den melding passer særdeles godt på 35-årige Lars Jørgensen. Han får en del tæsk under en håndboldkamp, og skader har været et fast element i hans karriere. Også nu, men han fortsætter alligevel.
- I hvert fald mere fit en de seneste tre-fire måneder, siger han.
Lars Jørgensen roser i øvrigt Aalborg-spillerne for en god finale.
- Vores form har været for nedadgående den sidste halvanden måned. Aalborg er gået den anden vej. Jeg synes, at man skal huske at rose Aalborg. De spiller igen en flot kamp. Man skal rose dem for deres præstation i stedet for at nedvurdere os.
/ritzau/