Strejker og lockouts kan være drønirriterende.
Men de kan også være skelsættende.
I en artikel på Videnskab.dk kan du læse om nogle af de arbejdskonflikter, der har ændret Danmarkshistorien.
1872: Slaget på Fælleden
I slutningen af 1800-tallet begyndte danske arbejdere at slutte sig sammen i fagforeninger.
»De blev en organiseret flok, der krævede indflydelse på egne livsvilkår,« siger Niels Jul Nielsen, der er ph.d. på Saxo Instituttet, Københavns Universitet.
Læs mere på Videnskab.dk: Varslet storkonflikt kan blive skelsættende
I 1871 stiftede postarbejderen Louis Pio den første arbejderforening i Danmark. I 1872 indkaldte han til massemøde på Fælleden i København i anledning af en omfattende murerstrejke.
Murerne ville have deres arbejdstid sat ned fra 11 til 10 timer.
Mødet på fælleden endte i et gigantisk slagsmål mellem demonstranter, soldater og politi.
Slaget på Fælleden har »for eftertiden antaget en nærmest mytisk karakter som symbolet på den danske arbejderbevægelses kamp for bedre arbejds- og levevilkår samt begyndende organisering,« fremgår det af danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet.
Arbejderbevægelsen kæmpede videre for deres rettigheder i et par årtier, og i 1898 dannede de danske fagforeninger Lønmodtagernes Organisation (LO).
1899: Den danske model blev til
I 1899 var arbejderne blevet en organiseret flok, som havde opbygget en bevidsthed om, at de var et kollektiv, som kunne opnå mest, når de stod sammen, siger Niels Jul Nielsen.
Læs mere på Videnskab.dk: Derfor skal du vide, hvad dine kollegaer får i løn
Strejker var dog stadig ret uorganiserede. De opstod spontant og uden varsel.
I 1899 blev arbejdernes krav og uvarslede strejker for meget for arbejdsgiverne. De lavede en gigantisk lockout og sendte 40.000 organiserede lønmodtagere hjem uden løn.
Lønmodtagerne stod fast på deres ret til at organisere sig, og de kæmpede for at få indflydelse på egne ansættelsesforhold. Storkonflikten i 1899 kom til at vare i fire måneder.
»I forhold til befolkningens daværende størrelse er det stadig en af de største arbejdskonflikter, der har været, også internationalt. Det er også en af de vigtigste,« fortæller Lars K. Christensen, der er seniorforsker på Nationalmuseet.
Parterne indgik Septemberforliget
Storkonflikten i 1899 endte med, at fagforeningerne og arbejdsgiverne indgik Septemberforliget.
Læs mere på Videnskab.dk: Borgerløn er ikke løsningen på øget ulighed
Septemberforliget er siden blevet kaldt arbejdsmarkedets grundlov, fordi forliget slog fast, at lønmodtagere og arbejdsgivere fremover skulle forhandle overenskomster på lige fod.
Begge parter bevarede retten til at strejke og lockoute, men kun i perioder, hvor de ikke kunne blive enige om at indgå eller forny en overenskomst.
Så længe en overenskomst gælder, er der fredspligt, lyder reglen stadig.
Septemberforliget førte også til det fagretlige system, vi kender i dag med faglig voldgift, arbejdsret og forligsinstitution, skriver Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet i en beskrivelse af Septemberforliget.
Storkonflikten i 1899 bliver derfor også beskrevet som grundlaget for ‘den danske arbejdsmarkedsmodel’.
Andre artikler på Videnskab.dk
Eksperiment: Vælgerne gennemskuer ikke egoistiske politikere
Er jeg min løn værd?
Velfærd: Ideen, der ændrede vores samfund totalt