Der er ikke evidens for, at nedskæringer i SU'en har betydning for den sociale mobilitet i uddannelsessysstemet.
Det budskab har uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) fremført gentagne gange, siden regeringen foreslog sin reform af SU-systemet.
Men flere forskere anklager over for Jyllands-Posten ministeren for at bruge forskningen på en vildledende måde.
Regeringens SU-forslag går blandt andet ud på at skære i den del af SU'en, de studerende får som stipendium. Til gengæld skal det være muligt at låne et større beløb end i dag.
Der er ikke noget, der tyder på, at det skulle afholde unge fra at tage en uddannelse, mener Ulla Tørnæs. Men det er der faktisk meget, der tyder på, lyder det fra blandt andre professor Martin D. Munk fra Aalborg Universitet.
- Der er en sandsynlig risiko for, at det vil få en social slagside, da flere studier viser, at det har haft en positiv effekt på den sociale mobilitet og frafaldet at hæve SU'en, siger han til Jyllands-Posten.
Professoren mener ifølge avisen, at ministeren "sorterer" i, hvilke dele af forskningen, hun tager udgangspunkt i.
Også professor Jacob Nielsen Arendt mener ifølge Jyllands-Posten, at ministeren bruger forskningen på en ikke-retvisende måde.
- Der er en overvægt af studier, der viser, at SU-støtten har en effekt på optagelsen og frafaldet på studierne - især for unge med lavtuddannede forældre, siger professoren til Jyllands-Posten.
Han er forskningschef på Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Og der er flere andre forskere, der over for Jyllands-Posten fremfører lignende synspunkter.
Ulla Tørnæs erklærer sig overrasket over kritikken. Hun hæfter sig over for Jyllands-Posten ved, at to andre forskere har påpeget, at det danske SU-system ikke bryder den sociale arv.
Ministeren får opbakning fra professor Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Hun er ifølge Jyllands-Posten ikke bekymret for, at SU-reformen vil gå ud over den sociale mobilitet.
/ritzau/