Ubehagelig, krigerisk, ondskabsfuld og mistroisk.
Konkurrencen og jagten på eksterne midler i den danske forskerverden er voldsom og har udviklet sig til en rå kamp mellem forskerne.
Og hvad værre er. Den ekstreme konkurrence skubber til fristelsen til at lave uredelig forskning, fordi man for at få fat i bevillingerne konstant skal fremvise markante resultater.
Sådan lyder det i bogen 'Inden for murene - uden for rammerne', skrevet af journalist og forfatter Claes Lautrup.
Bogen er en kritisk gennemgang af forholdene i den danske universitets- og forskerverden. Navnlig i de sundhedsvidenskabelige miljøer, hvor hjerneforskeren Milena Penkowa slog sine folder, er albuerne spidse, siger Claes Lautrup.
- Som forsker skal man ud og søge om penge, og man vil gøre næsten hvad som helst for at få de penge. Miljøet er blevet meget ubehageligt og brutalt. Det er ikke unormalt, at kolleger saboterer hinandens resultater, og at man uberettiget anmelder andre til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for selv at stå i et bedre lys. Der er mobning og manglende anerkendelse blandt forskerne, siger Claes Lautrup til Newspaq.
Han har talt med mange navngivne forskere og professorer på landets otte universiteter, og de bekræfter, at konkurrencen om fondsmidler har skabt et ekstremt miljø. Blandt kritikerne er professor Niels Højby fra Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
- Der har altid været fjendskaber i forskermiljøer, men det er bare blevet langt mere udbredt de senere år, fordi der er så hård kamp om pengene og prestigen, siger han i bogen.
Som forsker er man fuldstændig afhængig af sine videnskabelige resultater. Dette gælder ikke mindst for yngre forskere, fordi noget af deres løn på universitetet ifølge Niels Højby skal komme fra de bevillinger, de skal skaffe sig ved fondsansøgninger.
- Deres privatøkonomi er derfor blevet afhængig af de penge, de skaffer til deres forskning, hvilket kan skubbe til svindelfristelser, siger Niels Højby i bogen.
Claes Lautrup er ikke i tvivl om, at uredelighed er et stort problem.
- Det er min opfattelse efter at have haft med kilder, at det er langt mere udbredt, end vi lige går og tror. For det er meget svært at afsløre, siger han.
Formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershedde, erkender, at den "akademiske kultur er kendt for at være brutal."
- Det har den altid været, og det er den stadig. Man kan være sindssygt ubehagelig over for hinanden, og der har været masser af eksempler på, at nogle har forfulgt eller ikke talt til hinanden i årevis. Så det ligger desværre indlejret i kulturen i forskermiljøerne på universiteterne, siger han i bogen.
Han understreger, at universiteterne skal slå hårdere ned på de forskere og studerende, der opfører sig ubehageligt.
- Vi har magtmidlerne til at gøre det, og jeg mener, at der i nogle tilfælde bør gøres brug af den ultimative handling, nemlig afskedigelse. Det lyder hårdt, men det er vores forbandede pligt at tage denne problematik alvorlig, og det vil den blive i langt højere grad end tidligere, siger Jens Oddershedde.
Journalist og forfatter Claes Lautrup, der bl.a. dækkede Penkowa-sagen for Berlingske, er enig.
- Ledelserne har et kæmpeansvar, og der har de ikke været deres ansvar voksent. Der skal være nogle helt klokkeklare konsekvenser, hvis man mobber eller f.eks. anmelder hinanden til UVVU, siger han.