Indholdstilbud fra Videnskab.dk distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Af: Videnskab.dk
'Gigantisk gasklump' er måske en passende beskrivelse af den største planet i vores solsystem.
Med en kampvægt på omkring 3.200 gange Jordens masse og et farverigt, stribet ydre er det faktisk muligt at skue Jupiter fra Jorden, selv med et beskedent teleskop.
Men hvad sker der egentlig under de stribede jetstrømme, som omkranser planeten?
I et nyt studie har forskere fra bl.a. Harvard University, NASA og DTU kortlagt den yderste del af Jupiters magnetiske felt og lavet en model for, hvordan det kan være, at det er så mærkeligt. Det skriver Videnskab.dk.
»Vores viden om hvordan planeternes magnetfelter virker er temmelig fattig, og vores generelle forståelse af de indre strukturer i denne gasgigant er også vag. Derfor er dette studie så interessant og vigtigt,« siger Jonathan Merrison, der er seniorforsker ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk
Han er ikke en del af det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk og er begejstret for de nye resultater.
Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature og bygger på data fra rumskibet JUNO, som NASA sendte i kredsløb om planeten i 2016.
Først lykkedes det forskerne at kortlægge magnetfeltet på Jupiter ved at bruge data fra rumsonden JUNO, som bevæger sig i ovalt kredsløb om planeten.
»Magnetfeltet på Jupiters sydlige halvkugle ligner lidt Jordens, men resten ligner bare slet ikke,« fortæller John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder for Måling og Instrumentering ved DTU Space og en af forskerne bag det nye studie.
»Jupiter er udstyret med en ekstra sydpol lige omkring planetens ækvator, og hvad værre er, så har den ikke en rigtig nordpol. Det er en langstrakt, forvredet nordpol, som er så langt fra det, vi kender på Jorden,« siger han til Videnskab.dk.
Udover at kunne konstatere, at Jupiters magnetfelt opfører sig yderst mærkværdigt i forhold til Jordens, opstillede de også en model for, hvordan det kan være.
De fleste planeter har et magnetfelt, skabt i deres indre, som opstår i samspillet mellem planetens rotation om sig selv og energi fra planetens indre, som gerne vil slippe ud af planeten.
En model for dette kaldes en dynamo, men Jupiters mærkelige poler betød, at forskerne måtte lave en alternativ model.
»Vi mener, at den her dynamo består af flere lag. Jupiters kerne er omgivet af et lag metallisk brint, hvor magnetfeltet dannes af konvektionsstrømninger. Uden på dette ligger et andet lag, som flår i magnetfeltet og skaber denne her mærkelige nordpol og ekstra sydpol,« siger John Leif Jørgensen.
Modellen for Jupiter er derfor en helt ny måde at tænke magnetfelter på, og det har stor betydning for, hvordan vi forstår samspillet mellem Solen og Jorden.
»Vi tror, at det er Solen og Jupiter, der primært har dannet vores solsystem. Vi kan ikke komme i nærheden af Solen, så derfor undersøger vi Jupiter, for at finde ud af, hvordan vores solsystem er blevet til,« forklarer John Leif Jørgensen.
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/videnskabsfolk-der-er-liv-i-rummet
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/flydende-vand-pa-jupiters-mane-europa
https://videnskab.dk/teknologi/det-er-svaert-gore-det-i-rummet
https://videnskab.dk/naturvidenskab/jupiter-har-to-sydpoler-og-naermest-ingen-nordpol
Redaktionel kontakt:
Vibeke Hjortlund
tlf.: +4540507765
e-mail: vh@videnskab.dk
Videnskab.dk