Historisk har russiske myndigheder - med befolkningens opbakning - ikke været bange for at gå hårdhændet til værks ovenpå et angreb som det, der mandag kan ligge bag en eksplosion i den russiske by Sankt Petersborg.
Det vurderer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Hvis det viser sig at være islamistisk terrorisme, vil man(den russiske opinion, red.) slå kreds om myndighederne og støtte deres kamp. Og de er rimelig håndfaste, siger han.
Det gælder også, hvis gerningsmanden skulle have andre motiver, uddyber han.
Årsagen til eksplosionen i byens metro mandag eftermiddag er ikke kendt officielt. Ti mennesker blev dræbt.
Rusland er ikke fremmede for angreb i eksempelvis hovedstaden Moskva. Ved de lejligheder har de russiske myndigheder grebet hårdhændet til værks i efterforskningen, forklarer seniorforskeren.
- Det er forholdsvis veldokumenteret, at der har været torturcentre i det nordlige Kaukasus, siger Flemming Splidsboel.
Desuden husker han anekdoter fra sin tid i Tadsjikistan om personer, der i forbindelse med sådanne efterforskninger er forsvundet sporløst uden varsel.
- Vi må forvente en massiv indsats for at vise en overvældende styrke, vurderer han.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, har tidligere arbejdet ved landets efterretningstjeneste FSB's kontor i Sankt Petersborg.
Ved tidligere angreb har præsidenten skiftet tone og været mere direkte i sine udtalelser til offentligheden.
- Tidligere har han været meget skarp og helt bogstaveligt latrinær. Han har snakket om at ramme terrorister på skidehuset. Det kan han forfalde til, og det kan russerne egentlig godt lide, siger Flemming Splidsboel.
Eksplosionen i metroen i Sankt Petersborg efterforskes som en terrorhandling, men myndighederne vil ikke udelukke andre motiver endnu.
Det uafhængige nyhedsbureau Interfax erfarer, at de russiske myndigheder har eftersøgt to personer, som de mener, står bag eksplosionen.
/ritzau/