En 52-årig japansk stamcelleforsker mistede livet i tirsdags under mystiske omstændigheder.
En sikkerhedsvagt på instituttet, hvor han arbejdede, fandt ud af, at forskeren havde fået hjertestop. To timer senere døde han på hospitalet. Det skriver The Guardian.
Forskeren efterlod nogle breve, som skulle indikere, at det var selvmord. Politiet vil dog ikke komme ind på det konkrete indhold.
Inden sin død havde forskeren været med i nogle artikler, som var blevet beskyldt for svindel.
Artiklerne handlede om en simpel måde at omprogrammere modne musceller, så de kom tilbage til fosterstadiet og blev stamceller.
Forskeren, der nu er fundet død, var meget påvirket af fejlene og sagde, at han var "meget pinligt berørt".