Det kommer bag på arbejdsmarkedsforsker og professor John Andersen fra RUC, at kun 45 procent af jobparate flygtninge får tilbudt virksomhedspraktik eller anden såkaldt virksomhedsrettet indsats, mens tallet for øvrige kontanthjælpsmodtagere er 77 procent.
- Tallene er lidt overraskende, når der i længere tid har været politisk fokus på at få flygtninge og indvandrere i arbejde, fordi det også har stor betydning for integrationen, siger han.
John Andersen mener, at det administrative apparat i kommunerne er for langsomt og besværligt, og at kommunerne er for dårlige til at lave opsøgende arbejde og yde en håndholdt indsats over for de arbejdsløse, der har brug for et ekstra skub.
Måske også, fordi flygtninge og indvandrere opfattes som værende vanskeligere at få ud på arbejdsmarkedet end etniske danskere.
- Der er formentlig også dele af arbejdsmarkedet, der er sværere tilgængeligt, men måske er der også fordomme om kompetencemangler, som gør at flygtninge ikke bliver prioriteret højt nok, siger John Andersen, der arbejder ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring.
Han peger på, at regeringen må overveje, om den overordnede struktur for beskæftigelsesindsatsen skal justeres, hvis man vil gøre vejen til arbejdsmarkedet lettere for flygtninge.
- Der er nogle incitamentsstrukturer, som får kommunerne til at gå efter de lavthængende frugter, fordi der simpelthen er flere penge at hente på den måde.
- Det kan jo være fint nok, men det betyder omvendt, at der er andre, som får mindre opmærksomhed.
- Man kunne godt diskutere, om man kunne flytte nogle ressourcer i beskæftigelsesindsatsen ved at bruge færre kræfter på kontrol af de ressourcestærke arbejdsløse, siger han.
Det er det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der har opgjort forskellen i beskæftigelsesindsatsen over for flygtninge og indvandrere sammenholdt med de øvrige kontanthjælpsmodtagere.
/ritzau/