Selv om der har været stille om de offentlige overenskomstforhandlinger siden tirsdag, og topforhandlerne går på weekend uden nye møder i kalenderen, betyder det ikke, at alt er gået i stå i Forligsinstitutionen.
Statens topforhandlere har ifølge Avisen.dks oplysninger været til seperate, uformelle møder med forligsmand Mette Christensen i ugens løb.
Der var således ikke tale om deciderede forhandlinger, da de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, og innovationsminister Sophie Løhde (V) onsdag mødte op hver for sig indkaldt af Forligsmanden.
Modsat tidligere sceancer i Forligsinstitutionen, hvor topforhandlerne er blevet mødt af tv-kameraer, røde faner og slagsange, var der denne gang tale om møder med en langt mere diskret entré.
Hvad der kom ud af tys-tys-møderne mellem Forligsmanden og statens forhandlere, og om drøftelserne kan bane vej for en aftale, er parterne ikke meddelsomme omkring.
Det kan skyldes, at Mette Christensen i en mail netop har indskærpet over for parterne, der deltager i de aktuelle forhandlinger, at de har tavshedpligt om, hvad der foregår i Forligsinstitutionen.
I mailen skriver Forligsmanden blandt andet: 'Jeg har fuld forståelse for, at offentligheden og medierne følger forhandlingerne tæt, og at der også kan være en stor offentlig interesse i at få tilkendegivelser fra nogle af jer'.
Forligsmanden mener også, at det kan være 'naturligt', at forhandlerne kommer med bemærkninger af mere generel karakter om for eksempel egne mere overordnede synspunkter, der allerede i forvejen var kendt af offentligheden.
Men hvad der foregår i bygningen på Sankt Annæ Plads i det indre København må ikke slippe ud, understreger Mette Christensen og minder om, at der er en 'snæver grænse for udtalelser til offentligheden' under forhandlingerne.
I mailen beder hun forhandlerne om at 'være opmærksomme på, at det som bekendt fremgår af forligsmandslovens §13, at det er forbudt at udtale sig om, hvad der af parterne oplyses eller foreslås under forhandlingerne'.
Det er i den seneste tid sluppet ud, at forhandlingerne har kredset om en overordnet økonomisk ramme, som lønmodtagerne vil have op på 8,6 procent over tre år, mens arbejdsgiverne går efter et markant lavere niveau.
Det har også været fremme, at der under forhandlingerne på det kommunale område er regnet på en ny reguleringsmodel - ud fra en tre-årig økonomisk ramme på 6,9 procent - der skulle sikre de offentligt ansatte en lønudvikling i takt med de privatansattes.
Arbejdsgiverne endte dog med at afvise en model, hvor lønmodtagerne ville være sikret 100 procent samme lønudvikling som de privatansatte med den begrundelse, at visse grupper kommunalt ansatte dermed kunne blive lønførende. Heller ikke de faglige organisationer mente, at reguleringsmodellen var optimal.
Efterfølgende beskyldte lærernes formand, Anders Bondo Christensen, Kommunernes Landsforenings topforhandler, Michael Ziegler, for at være for åbenmundet i medierne og for ikke at tegne et retvisende billede af forhandlingsforløbet:
'Udlægningen er ikke korrekt, men jeg er bundet af tavshedspligten,' skrev Bondo, der er topforhandler for samtlige kommunalt ansatte, på det sociale medie Twitter.
Forkert, lød Zieglers Twitter-svar:
'Det er alene forligsmanden, der bestemmer, hvor stramt tavshedspligt skal tolkes. Men selv i den strammeste fortolkning siger jeg ikke mere end hvad der kan udledes af jeres krav fra FØR forligsen! Og det er tilladt!'
Forhandlingerne om nye overenskomster for de 750.0.000 ansatte i staten, kommuner og regioner skulle have været helt på plads inden 1. april. Efter sammenbrud på stribe er det nu Forligsmanden, de styrer forhandlingerne. Hun har udsat de varslede konflikter, så de kan bryde ud den 22. og 28. april.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18