En domstol har forhindret landets første Pride Parade.
Ukraines homoseksuelle havde planlagt at afholde deres første parade nogensinde midt i hovedstaden Kiev.
Men to dage før det skulle være gået løs, er festlighederne blevet aflyst. En domstol har forbudt de homoseksuelle at marchere.
Sikkerheden i Kiev bliver brugt som argument, men kritikere siger, at dommen er det seneste af en lang række diskriminerende tiltag i Ukraine.
'Enhver bøsse eller lesbisk, der springer ud i Ukraine, er en af vor tids helte. For det meget svært at være åbent homoseksuel på grund af homofobien her i landet,' siger Danil Los, der selv er homoseksuel og bor i Kiev.
Homoseksualitet var forbudt i Sovjet-tiden, og der bliver stadig set skævt til det i den ukrainske offentlighed.
Ifølge rettighedsorganisationer er det østeuropæiske land et af de steder i Europa, hvor bøsser og lesbiske oplever mest diskrimination og flest overgreb.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.