Dette er en klumme og udtryk for skribentens holdning
I 2½ år har myndighederne gjort alt for at forskåne os for alvorlige følger fra Covid-19. Og selvom næsten 6.000 danskere er døde af sygdommen, og endnu flere har været syge, har vi trods alt klaret pandemien forbavsende godt i forhold til andre lande.
Helt anderledes ser det ud, når man kigger på dødsfald og sygdomsforløb grundet et exorbitant stort forbrug af pesticider i dansk landbrug. Danske landmænd har flere hundrede forskellige giftige produkter til rådighed, hvoraf flere er stærkt mistænkt for at kunne udvikle både kræft og neurologiske sygdomme - f.eks. Parkinson.
I sagens natur er det yderst vanskeligt at bevise denne sammenhæng, men fakta er: Det er giftigt - ellers ville det jo ikke virke på markerne. Bønderne kalder disse gifte for "plantebeskyttelse".
Netop nu bruges det forhadte og omdiskuterede middel Reglone i kartoffelmarker. Kartoffelavlerne ønsker at standse kartoflens vækst og forhindre skimmel. Aktivstoffet i Reglone hedder diquat, og netop dette stof er mistænkt for at kunne forårsage Parkinson og andre lidelser.
Giftstoffet er faktisk forbudt i EU, men danske kartoffelavlere har fået dispensation til at bruge midlet – også i år. Angiveligt fordi "det ellers er for vanskeligt at styre kartoffelavlen" - påstår de.
Både Rikke Lundsgaard fra DN og professor Lisbeth E. Knudsen advarer mod det giftige stads, som kan give hjerneskader.
Også svampemidlet 1,2,3-Triazol bruges i vid udstrækning på de danske marker. Azolmidlerne er fundet i grundvand mange steder. Jeg behøver ikke at forklare alvoren i dette. Det er stadig udbredt, at landmænd sprøjter næsten høstmodent korn med Roundup for at tvangsmodne de sidste strå og fjerne ukrudt. En yderst problematisk procedure.
Om ganske kort tid sprøjtes marker over hele landet med Prosulfocarp for at hæmme ukrudt. Dette giftstof er yderst flygtigt, og sætter sig i vid udstrækning på andre afgrøder i nabolaget - f.eks. frugt som æbler, pærer og blommer.
Miljøstyrelsen har magten til at slå et slag for folkesundheden. At forestille sig hjælp fra vores hidtil svageste såkaldte miljøminister Lea Wermelin er utopisk. Så længe hun har adresse i Landbrugsministeriet, vil der ikke ske noget fra den kant. Vi skal igen have et stærkt Miljøministerium på Højbro Plads med en markant minister for bordenden.
Holger Øster Mortensen er tidligere ansat i landbruget, nu pensionist. Foto: Privat
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.