Børn med specielle behov hører ikke til i de almindelige folkeskoleklasser.
Det mener næsten to ud af tre forældre til børn i folkeskolen, viser en ny måling, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende.
I undersøgelsen vender 62 procent af forældrene tommelfingeren nedad til forslaget om, at børn fra specialklasser skal flyttes ind i de almindelige klasser i folkeskolen.
I foreningen Skole og Forældre kan formand Benedikte Ask Skotte godt forstå, at forældrene er bekymrede - men de skal forstå, at en blandet klasse har sine fordele.
"Deres bekymring er selvfølgelig, om deres barn mister noget i folkeskolen. Forældrene tvivler på, at de får ressourcerne og ekspertisen med," siger hun til Newspaq.
Men samtidig bør forældrene forstå, at en blandet skoleklasse også har sine fordele.
"Personligheden ved de enkelte børn udvikler sig ikke ved at se børn, der er ligesom dem selv, men netop ved at se på nogen, der har større udfordringer end dem selv, som er dygtigere end dem selv, og som har andre talenter end dem selv," siger Benedikte Ask Skotte og fortsætter:
"Derfor vil det gavne at have en mangfoldighed i skolen, men selvfølgelig skal ressourcerne og ekspertisen følge med," påpeger hun.
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) fremhæver Finland som et eksempel på en folkeskole, der er langt mere inkluderende.
Jeg forstår godt forældrenes bekymring, men samlet set er det en styrkelse for alle elever, at ressourcen samles og koncentreres ét sted. Vi skal i praksis bevise, at vi ved at inkludere kan få bedre muligheder end i dag, hvor kommunerne trækker rigtig mange ressourcer ud af normalklassen til specialtilbud, som stiger og stiger i udgift," siger hun til Berlingske Tidende.