Smokin’ Aces. Instr. Joe Carnahan
Film JJJJJJ
Ekstra JJJJJJ
Af Noe Habermann
kultur@avisen.dk
@BRØD:Med sit intense undercover-kulthit Narc (2002) blev Joe Carnahan hot stuff i Hollywood. Men så gik der koks i det meste (blandt andet trak han sig fra instruktørtjansen på Mission: Impossible III ), og først med Smokin Aces kan Carnahan igen tage låget af sin ketchupflaske med kække idéer. Men som det ofte går, når ketchupflasker har stået på hovedet for længe, ender dét i et overkill.
Plottet er ellers uhyre simpelt: FBI-agenter og et mylder af lejemordere kappes om at komme først op på toppen af det luksushotel, hvor en mafia-sladrende Vegas-entertainer sidder isoleret i sin penthouse-suite og venter på skæbnen. Men ikke ulig sidste års Running Scared prøver Carnahan på så manisk en vis at lægge et über-cool og voldsæstetisk puslespil a la Tarantino og Guy Ritchie, at han overdriver alle virkemidler og ender med et hjerteløst bloddryppende og pseudo-kompliceret kludetæppe.
Heftigt og underholdende er det, men friskfyrs-replikskrifterne drukner også i den hektiske visuelle stils fancy klippetricks og skæve kameravinkler, og inden den balstyriske shootout-finale, hvor alle de sexede, snedige eller bare skingrende sindssyge attentatmænd og -kvinder ramler sammen i en korridor, er vi for længst holdt op med at heppe på nogen af dem.
Der er ellers solide ansigter iblandt. Ben Affleck, Ray Liotta og Andy Garcia fx – plus den petitte sangfugl Alicia Keys i en overbevisende filmdebut.
Mest interessant er den lille times overskudsmateriale med både alternativ slutning og fraklip, der brutalt afslører Affleck som en absurd ringe pool-spiller.