Der er to scenarier, som statsministeren frit kan vælge imellem, da Venstre-bussen rammer Rådmandsgades Skole præcis 09.45 mandag morgen. Enhedslistens Frank Aaen iklædt orange Guantanamo-agtig kedeldragt eller en flok unger, der tigger om en autograf.
Enhedslistens ’CIA-fange på Cuba’-tema står der ikke lige noget om i det officielle program, så Anders Fogh Rasmussen vælger at indlede valgkampsdagen med at sætte sin statsmandssignatur direkte på de mørklødede børns fremstrakte arme, inden skoleinspektør Lise Egholm (og PET) leder ham videre til velkomstsang.
»Vi er glade børn på Nørrebro,« synger skolens mindste klasser på melodien til ’Det’ hammer hammer fedt’, mens Fogh smiler bredt, flankeret af både undervisningsminister Bertel Haarder og integrationsminister Rikke Hvilshøj.
De ser tilfredse ud, for Rådmandsgades Skole fik i sidste uge en integrationspris (af Integrationsministeriet), fordi skolens elever gennemsnitligt var de bedste i landet til at læse, skønt tre ud af fire elever er tosprogede.
Demo-dannelse
At statsministeren også kun er centimeter fra at få en læderbold i nakken, da han atter krydser skolegården for at komme til pressemøde, smiler vi også ad. To store drenge bliver dog hevet til side, men da de begge konsekvent peger på hinanden, forbliver sagens reelle synder anonym.
Anders Fogh er her trods alt også for at servere udspillet ’Verdensmester i demokrati’, der blandt andet skal slå et slag for demokratisk dannelse i folkeskolen.
»Den stærkeste start, vi kan give mennesker i deres tilværelse, er, at de forlader skolen med solide, faglige kundskaber. Indsatsen her på skolen er af en uvurdelig betydning,« siger han med fingerspidserne klemt mod hinanden, mens et mindre pressekorps flittigt noterer.
Udenfor forsøger 65-årige Yussuf at komme ind til mødet. Han troede, at der var tale om en åben debat for områdets beboere.
»Det duer ikke, at han danner regering med Dansk Folkeparti. Udlændinge tror ikke på ham, når han har Pia ved sin side,« siger den pensionsmodne taxa-vognmand, som har boet i Danmark i 41 år og har haft tre (nu voksne) børn gennem Rådmandsgades Skole.
»Jeg føler mig stadig ikke integreret,« udbryder han.
Hvorfor ikke?
»Fordi der er forskel på dig og mig. Fordi det handler om, hvilken farve du har,« siger han og går.
Autograf-regning
Imens er Anders Fogh nået frem til en matematiktime med 25 børn i 2.A. Han har travlt med at skrive autografer på postkort af sig selv.
»Ja, det er altså ikke mig, der har distribueret dem der,« siger klasselæreren – henvendt til mig.
»De virker rigtig engagerede,« lyder det fra statsministeren, hvorefter han spørger en lille dreng om hans navn. Drengen peger på sin sorte kasket. ’Assan’ står der. Og ’Gambia’ nedenunder.
»Jeg synes, I er meget, meget dygtige. Og rigtig gode til matematik. Jeg skal snart selv prøve, hvordan man tæller til 90,« griner Anders Fogh.
Men den vittighed falder mildest talt til jorden.
Videre. Bussen venter. Og Frank Aaen skal atter passeres i en værre fart.