Mens en række vestlige lande tilsyneladende forbereder en snarlig militæraktion i Syrien, meddeler FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, at FN's inspektører i landet har brug for fire dage til at afslutte deres undersøgelse og analyse af et giftgasangreb sidste onsdag.
Det meddeler Ban Ki-moon på et pressemøde i Haag onsdag eftermiddag.
FN's særlige udsending i Syrien, Lakhdar Brahimi, sagde tidligere onsdag, at beviser peger på, at der er anvendt kemiske "stoffer" ved et angreb i landet.
Den melding blev ikke bekræftet af generalsekretæren på pressemødet i Haag.
Ban Ki-moon sagde derimod, at man skulle "give freden en chance" og give inspektørerne tid til at færdiggøre deres arbejde i forstæder til Damaskus.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.