Hjertebanken, åndenød og svær træthed er symptomer hos de hårdest ramte af de cirka 130.000, der lider af hjertesygdommen atrieflimren.
Lægerne er blevet markant bedre til at behandle. På bare ét år, fra 2021 til 2022, er antallet af patienter, der opereres mod atrieflimren, steget med 24 procent.
Det viser tal fra Regionernes Kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
- Stigningen skyldes bedre teknikker og større dokumenteret effekt. Alternativet til operation er medicin, men den medicinske udvikling har stået stille i mange år, og der er mange bivirkninger af medicinen, siger hjerteoverlæge Arne Johannessen fra Herlev og Gentofte Hospital.
Han er formand for Ablation.dk – Klinisk Database i RKKP.
Lægerne oplever, at en stigende del af patienterne gerne vil opereres.
Oveni viser ny forskning, at en del patienter opnår en livsforlængende gevinst, hvis de opereres hurtigt.
Hjerteforeningen kalder atrieflimren en folkesygdom, der typisk skyldes alder og forhøjet blodtryk. Derfor får stadigt flere danskere sygdommen.
Så med en voksende patientgruppe kræver det hård prioritering fremover. Behovet for operation anslås at ville vokse med mindst ti procent om året alene på grund af flere ældre.
I forvejen er sundhedsvæsenet hårdt presset.
- Det er en kæmpe population. Vi kan måske behandle fire procent, siger Arne Johannesen.
- Men skal der skrues op, så kræver det en beslutning og det nødvendige udstyr. Det koster omkring 80.000 per patient at udføre operationen, siger Arne Johannesen.
- Men man skal også se på, hvad det koster ellers med sygemeldinger og indlæggelser, hvis man ikke opererer. For mange svækker atrieflimren deres livskvalitet på linje med kræft.
I 2022 blev 3412 patienter opereret for atrieflimren i Danmark.
/ritzau/