Nye regler fra OECD vil formentlig få den danske udviklingsbistand til at vokse. I hvert fald på papiret.
De nye regler betyder, at udgifter til afviste asylansøgere ikke længere anses for at være udviklingsbistand. Til gengæld kan udgifter til familiesammenførte flygtninge fremover tælle med.
På bundlinjen vil det formentlig betyde, at flere udgifter til flygtninge i Danmark fremover vil tælle med som udviklingsbistand. Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
I forvejen tæller en række udgifter til flygtninge i Danmark med i ulandsbistanden. Det er blandt andet udgifter til integrationsydelse, danskuddannelse, folkeskole og sundhed. Sådan vil det fortsat være.
Reglerne for, hvad der kan regnes med som bistand, er afgørende for at holde øje med, hvilke lande der lever op til FN's målsætning om at støtte fattige lande.
Den lyder, at et land bør give mindst 0,7 procent af sin bruttonationalindkomst til formålet.
Det gør Danmark både med den hidtidige og den nye praksis, fastslår Finansministeriet i pressemeddelelsen.
- Det er vigtigt for regeringen at følge anbefalingerne fra OECD, så det er nemt at sammenligne udgifterne på tværs af lande, forklarer finansminister Kristian Jensen (V).
Danmarks udgifter til ulandsbistand vil blive opgjort på den nye måde fra og med udgifter afholdt i 2017.
Finansministeriet har genberegnet tallene for 2017. Her er ministeriet kommet frem til, at yderligere 290 millioner kroner det år kan regnes som ulandsbistand.
Men det er ikke sikkert, at det alle år vil være effekten af den nye opgørelsesmetode, understreges det. Det afhænger af hvilke typer af udgifter, der falder i de enkelte år.
Det er dog ikke kun regnskabsteknik, der har fået den danske støtte til ulandene til at stige. I 2018 er der afsat 15,9 milliarder kroner til dansk bistand.
Det er 900 millioner kroner mere end i 2017. Det skyldes væksten i dansk økonomi, forklarer Finansministeriet.
/ritzau/