Flere biler var tirsdag morgen involveret i et trafikuheld på Knippelsbro mellem København og Christianshavn.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix.
- Tre biler var implicerede, men hvem, der gjorde hvad, vides ikke. Der er umiddelbart ingen tilskadekomne, siger Henrik Brix.
Klokken 10.10 oplyser vagtchefen, at der igen er åbent for trafikken både på broen og til vands under broen.
I første omgang fortalte vagtchefen, at en bus også var involveret i uheldet. Det er dog ikke bekræftet på stedet.
Ambulance og politi var til stede på broen.
Københavns Politi fik anmeldelsen klokken 08.44.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.