Flere biler i ulykke på motorvej: Kæmpe kø i begge retninger

Krimi
Arkivfoto. (Foto: Foto: Dennis Lehmann / Ritzau Scanpix )

En person er kørt til traumeafdelingen, mens politiet har travlt med at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Flere ulykker har lørdag formiddag skabt massiv kø på E45 Østjyske Motorvej.

TV2 Østjylland skriver, at to spor af spærret som konsekvens af ulykker mellem Blankhøj og Tilst i nærheden af Aarhus.

Klokken 10.15 kom meldingen om, at en campingvogn var involveret i en ulykke i nordgående retning, mens flere biler var kørt sammen i den modsatte retning mod syd.

- Lige nu er ét spor farbart i begge retninger, og så er der forlænget rejsetid på op til 15 til 20 minutter, siger Aggi Thorarinsson fra Vejdirektoratet til den regionale tv-kanal.

Vagtchenfen hos Østjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de nu er ved at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykkerne. En person er blevet kørt på hospitalet.

- Der er en person, der er blevet kørt til traumeafdelingen, men jeg ved ikke, hvor alvorligt det er, siger vagtchef Peter Tholstrup til Ekstra Bladet.

Ved 14-tiden oplyste Vejdirektoratet, at køen ikke længere er så massiv, og derved skulle den forlængede rejsetid nu være under 10 minutter.