Tænk, hvis du fik fri fra jobbet i et helt år til at komme i form, lære kinesisk eller skrive den roman, du i årevis har leget med tanken om at få ud af dit system. Eller blot være sammen med din familie og overveje, hvor du er på vej hen i livet.
Fire ud af ti danskere ville tage imod tilbuddet om et friår fra jobbet, hvis de fik muligheden, og kun hver femte siger klart nej. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk blandt 1.011 repræsentativt udvalgte danskere.
- Det tyder på, at vi generelt savner fritid i hverdagen, siger Helle Rosdahl Lund, som er direktør for Center for Balance Mellem Arbejdsliv og Familieliv, til Avisen.dk.
Her mener hun den helt frie tid, hvor man uden dårlig samvittighed kan kaste sig over en hobby eller lignende, og hvor man ikke risikerer at skulle svare på en e-mail fra chefen.
Netop retten til et "nysgerrighedsår" var blandt forslagene, som partiet Alternativet præsenterede i foråret. Undersøgelsen bekræfter, at et sådant forslag giver mening, mener Torsten Gejl, som er beskæftigelsesordfører for Alternativet.
- Det viser jo, at der er en kæmpestor længsel efter at tage et år, hvor man gør noget andet, siger han.
Forfatterdrømme, eget firma og frivilligt arbejde
De respondenter, der svarer ja, har også svaret på, hvad de vil bruge friåret til.
Topscorerne er at være mere sammen med familien, tage ud at rejse eller bruge mere tid på hobbyer.
Men en del svarer også, at de vil bruge tiden på noget, der ligger tæt op af arbejde.
For eksempel vil hver tredje tage kurser og dygtiggøre sig, hver femte vil lave frivilligt arbejde, og lige så mange vil bruge tiden på at finde ud af, om de bør skifte job eller branche. Derudover vil en ud af ti forsøge at starte som selvstændig, og hver ottende vil kaste sig ud i et kreativt projekt, for eksempel at afprøve en forfatterdrøm.
Det er interessant, netop fordi vi i fremtidens arbejdsmarked i højere grad vil opleve at skulle skifte retning og tage ny uddannelse, pointerer Helle Rosdal Lund.
Samtidig finder hun det tankevækkende, at mange for eksempel vil bruge tiden på at starte eget firma eller skrive en bog. Det vidner om, at mange af os drømmer om at arbejde med noget, vi brænder mere for, forklarer hun.
- Jeg synes, det siger noget om danskernes virkelyst. Man kan godt være tilfreds med sit arbejde, men samtidig ikke engageret på den måde, at man vil "gå den ekstra mil". Og det hænger blandt andet sammen med motivation og ledelse.
"Jeg hoppede i stolen af glæde"
Også Torsten Gejl finder det spændende, at mange vil bruge tiden på at skifte karrierespor eller starte noget op selv.
- Tænk, hvis alle de mennesker fik mulighed for at afprøve deres iværksætterdrøm. Selv hvis kun en lille del af dem viste sig at holde, ville der komme nogle utroligt interessante nye virksomheder ud af det, siger han.
Endelig vil cirka hver tredje respondent forsøge at få et bedre helbred, og cirka lige så mange vil bruge tiden på at slappe af.
Alt i alt vil danskerne bruge tiden fornuftigt, mener Torsten Gejl.
- Jeg hoppede faktisk i stolen af glæde, da jeg så den her undersøgelse. Jeg lægger mærke til, at enormt meget af det, folk vil bruge tiden på, er værdiskabende på en eller anden måde. Og det er alt sammen noget, der kan gøre at folk udvikler sig som mennesker og vender tilbage til arbejdspladsen med større livskvalitet, siger Torsten Gejl.
At slappe af og skifte spor er blevet fy-ord
Han peger på, at selvom mange måske vil have svært i at se, hvordan det gavner samfundet at folk bruger tiden på at slappe af, kan det måske være det, der skal til, for at man ikke går ned med stress.
Hvis man indførte det her i morgen, og en million danskere så sagde, "det vil jeg gerne benytte mig af" - ville det kunne løbe rundt økonomisk?
- Nej, men sådan noget skal heller ikke indføres fra den ene dag til den anden. Det skal indfases på en fornuftig måde og i det rigtige tempo. Det skal gøres til en investering, siger Torsten Gejl og fortsætter:
- Det ville jo have nogle dynamiske effekter, for eksempel ved at færre gik ned med stress. Men derudover så er der jo også stadig en værdi i, at mennesker har det godt. At slappe af, at være nysgerrig eller at skifte retning er nærmest blevet fy-ord i dag. Det kan ikke passe, at vi alle skal være små arbejdsrobotter, der kun har fokus på betingelsesløs økonomisk vækst.
En stor del vil savne jobbet
I undersøgelsen har respondenterne svaret ud fra, at de i friåret ville få en ydelse på niveau med dagpenge, som vil blive udbetalt uden modkrav. De vil desuden være sikret deres gamle job bagefter. Dermed er det ikke frygten for at ryge ud i arbejdsløshed eller stå helt uden indtægt, der afgør folks svar.
Alligevel svarer hver femte, at de ville takke nej til tilbuddet, og her er den dominerende årsag, at de ville savne deres job.
- Det er måske lidt alarmerende. Det er vigtigt, at man ikke kun har sin identitet bundet op på arbejde. Der kan ske meget i arbejdssituationen - man kan blive fyret, eller man kan blive nødt til at videreuddanne sig, fordi jobbet ændrer sig, bemærker Helle Rosdal Lund.