Der er tre par tilbage på dansegulvet, der skal danse for seernes og dommernes gunst lørdag aften, når Vild Med Dans-finalen løber over de danske tv-skærme.
Nukâka Coster Waldau, der har lært de forbudte trin sammen med Silas Holst. Skuespilleren Albert Rosin, som er blevet lært op af Jenna Bagge, og skuespilleren Merete Mærkedahl, der bliver svunget rundt af Thomas Evers Poulsen.
Selvom finalen bliver spændende for nogle at se, er de danske spillefirmaer ret sikre i deres sag, når det kommer til at gisne om, hvem der løber af med den endelige sejr.
Både Danske Spil og Bet 365 har Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen som storfavoritter. Danske Spil tror så meget på parret, at det kun giver pengene 1,65 gange igen, hvis de går hen og vinder. Mens Bet 365 er endnu mere sikre på, at parret hiver trofæet hjem. Her kan man maks få ods 1,60 på Merete og Thomas.
I den anden ende af skalaen for aftenens finale ligger tredjepladsen. Også den er spillefirmaerne helt enige om.
Læner man sig op ad oddssætterne, er det Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst - der ellers har været storfavoritter - der må forlade programmet, som de første i aften.
Vinder parret derimod det hele, får man sine penge seks gange igen - hos begge spilfirmaer.
I midten - og dermed på en andenplads - forventer firmaerne at vi kommer til at se Albert Rosin og Jenna Bagge. Vinder de to, giver det henholdsvis pengene igen 3,20 og 3,25 gange igen.