I disse dage valfarter musik- og festglade (unge) mennesker til Roskilde, og unge glade mennesker fejrer eksamensbeviset med høj musik, hue og alkohol. Men står det til SST og Søren Brostrøm, skal de stoppe efter den fjerde genstand og holde sig under 10 på en uge. Det gør de så ikke, kan jeg afsløre…
Det er voldsomt
Jeg indrømmer blankt, at jeg var noget overrasket over de 12 streger på min søns underarm i lørdags. 12 streger, der indikerede, at han nu havde indtaget lige så mange genstande.
Vi var 10. stop, og der resterede 14-16 endnu, så jeg kunne hurtigt regne ud, at hvis han fortsatte i samme tempo, så ville totalen lande omkring 30.
Men han var langt fra den, der havde indtaget mest. ’Førertrøjen’ (og det kaldes den rent faktisk) var på samme tidspunkt oppe på 17 ’streger’, så hans total ville lande på 42, hvis han holdt den kørende.
Jeg tvivler stærkt på, at nogen af dem kom helt derop i løbet af studentervognsturen, i hvert fald ikke uden at stikke et par fingre i halsen et par gange undervejs – noget de så faktisk også spekulerer i og regner på, hvor og hvor ofte de skal for at kunne holde hele turen.
Er det sygt? Er det usundt? Ja, gu’ er det så.
På Roskilde Festival og alle mulige andre af sommerens festivaller når promillerne også højder, som er bedst ikke at vedkende sig.
Men, så er det bare også unge mennesker, og det er jo ikke hver uge eller bare hver måned, man bliver hverken student eller tager på Roskilde. Og så var vi andre vel også unge en gang og kan huske (eller også kan vi ikke netop på grund af alkohol), at der vist også blev drukket en del mere end sundt var, ikk’?
Det går den rigtige vej
Men der er en positiv tendens. For det går faktisk den rigtige vej, og som befolkning drikker vi mindre og mindre, også de unge (ifølge SSTs egne tal og statistikker).
Det årlige forbrug hos personer over 18 år viser, at forbruget toppede i midten af 1980’erne (den gang mange af os der er forældre til unge i dag, selv var unge), hvor hver person i gennemsnit drak omkring 13-14 liter ren alkohol pr. indbygger. Det har siden været aftagende frem til 2012, hvorefter det har ligget stabilt på ca. 10 liter ren alkohol pr. indbygger/år, så vi nu ligger på niveau med gennemsnittet i EU-landene.
De unge drikker også mindre i dag, end de gjorde for 20 år siden, og de begynder at drikke senere end tidligere. Det gælder både børn i udskolingen, unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse og unge i alderen 16-24 år.
De drikker stadig oftere og mere end unge i mange andre europæiske lande, og Danmark har stadig den højeste andel af 15-16-årige, der har erfaringer med rusdrikning og højest gennemsnitlige indtag af alkohol ved samme lejlighed.
Men der er er sket et stort fald i andelen af 11-årige, der har prøvet at drikke alkohol. I 1998 havde 74% af de 11-årige drenge og 58% af de 11-årige piger prøvet at drikke alkohol, mens tallet i 2018 var henholdsvis 20% blandt drenge og 7% blandt piger. Det er da markant.
Og det faldende alkoholforbrug slår også igennem hos de 16-24-årige, hvor det faldt i perioden 2010-2021, hvor andelen af 16-17 årige, der drikker mere end 10 genstande på en typisk uge, er faldet fra 40% i 2010 til 22,5% i 2021 for drenge, mens det faldt fra 50% til 24,3% for de 18-24 årige mænd. For pigerne i samme aldersgruppe ses samme store fald.
De kedelige tal er, at danske unge stadig rusdrikker – altså mange genstande ved samme lejlighed, fx kan være studenterturen eller Roskiiiiiilde!!!!
Og det er ikke skidesmart, meeeen… Så hører det også lige med, at rusdrikning i SST-regi er kategoriseret som ’fem genstande eller mere’, og mon ikke vi er mange, der kan drikke godt en halv flaske vin uden at mene, at vi så har decideret ’binget’..?
Lad nu unge bare være unge
Oven på en corona-lockdown ad flere omgange er det især de unge, der har lidt afsavn. Da jeg sad til translokation lørdag formiddag blev jeg flere gange rørt til tårer. Ikke bare på grund af de dygtige sangere og dansere og hele stemningen med de glade unge, der var kommet igennem og afsluttet deres ungdomsuddannelse – nærmest på trods.
Men især af de studerendes tale. En ung kvinde, Alma, stillede sig op på talerstolen og begyndte at remse op, hvad de havde lært (udover det, der stod på eksamensbeviset), og det blev sgu ret rørende.
Hun talte om ’almen dannelse’ og afsavn. Om at være tvunget til at sidde hjemme og savne sit ungdomsliv med kammerater, vise samfundssind og passe på de gamle, mens hun var tvangsindlagt til fællessang på DR med sine forældre (det har jeg personligt faktisk aldrig set].
Det gav både spredt latter og klapsalver, men jeg tror, og håber i hvert fald, at der var andre end mig, der fik et reelt indblik i, hvad det helt konkret har betydet for dem. De unge. I afsavn. I lærdom. Og prøvelser.
At vi ikke kan være bekendt at kalde dem en ’uprøvet’ generation, der nu slippes ud, fordi de faktisk virkelig er prøvede’. De har prøvet, og de har lært.
Så er det ikke nu, vi slipper dem fri, giver lidt los og er lidt mere ’loose’ også omkring deres alkoholforbrug denne sommer? Ønsker dem en helt fantastisk sommer og festival – sammen med deres kammerater i stedet for os?
Det synes jeg, de fortjener. Og så synes jeg i øvrigt, det er lidt sjovt, at de seneste alkoholanbefalinger går under trucker-navnet 10-4 (10 genstande pr. uge og max 4 genstande ad gangen), der ifølge Dansk Sprognævn bedst kan oversættes med ’den er fin’, ’skidegodt’ eller ’fedt’…
Charlotte Højlund Christensen er journalist, forfatter og enlig mor til syv hjemmelavede børn, der alle er født en ad gangen. Foto: Jeanne Kornum