Højt blodtryk, højt kolesteroltal, diabetes, fedme og rygning.
Alt sammen tilstande, der er kendt for at være skidt for vores helbred. Hvor skidt fremgår af et nyt globalt studie, der henter data fra 1,5 millioner mennesker i 34 lande.
Studiet viser nemlig, at netop disse fem risikofaktorer kan forklare hele 50 procent af alle tilfælde af hjertekarsygdom og 20 procent af alle dødsfald. Det skriver Videnskab.dk.
- Studiet viser, at det er et ret begrænset antal faktorer, der betyder, at rigtig mange mennesker på verdensplan mister leveår, siger professor og klinisk epidemiolog Allan Linneberg, der er centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Han er en af de mere end 90 forskere verden over, der har bidraget til studiet, som ifølge ham er det hidtil største af sin art, fordi det omfatter flere borgere i flere regioner af verden, end man har set før.
Det er også størrelsen af datamaterialet, som professor emeritus og epidemiolog Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU fremhæver. Studiet er "imponerende stort", konstaterer Knud Juel, der ikke selv haft med studiet at gøre.
Studiet viser både globale og regionale forskelle. For eksempel kan de fem faktorer forklare 55,8 procent og 53,2 procent af alle tilfælde af hjertekarsygdom hos henholdsvis kvinder og mænd i Vesteuropa, mens det gælder for endnu flere i Østeuropa og Rusland, nemlig 62,2 (kvinder) og 57,6 procent (mænd).
Danmark har også bidraget med tal til studiet, men forskellene fra land til land fremgår ikke af studiet.
Netop forskellene mellem Danmark og de lande, vi normalt sammenligner os med, er ellers interessant.
For i intet andet vesteuropæisk land er middellevetiden så lav som i Danmark. Mens borgerne kan forvente at blive 83,7 år i Schweiz og 83,5 år i Spanien, kan danskere blot forvente at blive 80,9 år, har en opgørelse fra OECD vist i 2018.
I 1950’erne havde Danmark ellers en af de højeste middellevetider i verden. Men på 30 år – fra 1990 og frem – døde mere end 350.000 danskere for tidligt alene på grund af rygning, ifølge professor Knuds Juels tal.
Ifølge Knud Juel har der ikke været tilstrækkelig politisk vilje til forebyggelsesindsatser i Danmark de sidste 30 år. Det er årsagen til, at andre lande har overhalet os, mener han. Han anerkender, at vi i Danmark er begyndt at regulere rygning og alkohol ved lov, men:
- Det kunne vi have gjort allerede for 30 år siden. Der vidste vi også godt, at rygning koster liv, siger han.
Allan Linneberg håber, at det aktuelle studie kan bruges til at ryste op i politikere og beslutningstagere verden over.
- Danske beslutningstagere bør vågne op. Hvorfor ikke dreje på nogle flere forebyggelsesknapper, når vi ved, at det har så stor effekt på levetiden og også kvaliteten af leveår?, spørger Allan Linneberg.
For tallene er sandsynligvis værre, end studiet viser. Studiet medtager ikke en række risikofaktorer, der er lige så relevante at måle på, for eksempel alkohol, fysisk inaktivitet, luftforurening, psykosociale faktorer og depression.
Havde de faktorer været med i studiet, havde tallene naturligt være endnu højere for hjertekarsygdom og tidlig død. Og dermed havde det også stået klart, at forebyggelsespotentialet formentlig er endnu større, er både Allen Linneberg og Knud Juel enige i.
Studiet er offentliggjort i The New England Journal of Medicine.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Danmark er blandt de lande i Europa, hvor færrest bliver gamle
En gang for alle: Er det sundt at drikke en lille smule?