Der higes og søges i alle kommunale afdelingers budgetter efter forslag til en forestående sparerunde i Aarhus Kommune.
Ifølge Aarhus Stiftstidende skal politikerne i den jyske metropol spare 39,6 millioner kroner i 2019 stigende til 101 millioner kroner i 2022.
Men en aktindsigt avisen har fået viser, at kommunens økonomi det seneste år er blevet belastet med fyringer af fire chefer - en udgift der ifølge avisen samlet løber op i 6,4 millioner kroner.
Den dyreste afsked er en fratrædelsesaftale med direktøren i Børn og Unge. Direktøren var ansat i 17 måneder og fik 3,4 millioner kroner i opsigelse og fratrædelsesgodtgørelse.
Fra samme afdeling blev der udbetalt 1.174.793 kroner til en nu tidligere økonomi- og administrationschef. Chefen var ansat i 13 måneder.
Desuden har en områdechef fået 1.178.692 kroner for at forlade sin stilling , mens en anden områdechef er fratrådt med 607.115 kroner i hånden.
For alle fire gælder det, at de er fritstillet i opsigelsesperioden, skriver Aarhus Stiftstidende.
"Det ser dyrt ud"
Konstitueret direktør for Børn og Unge, Søren Aakjær, kalder det for "mange penge inden for et år" og medgiver, at det ser dyrt ud, at man har råd til at lade medarbejdere gå af med fritstillinger frem for at forsøge at løse eventuelle problemer:
- Noget, vi skal være bedre til, er, at lave hurtigere løbende opfølgninger, så vi ikke kommer så langt, at man først reagerer, når tilliden er væk, siger Søren Aakjær.
Han siger til avisen, at stillingerne som områdechefer ikke er genbesat, og at de penge indgår som en mulighed i jagten på besparelser.
"Vi har ikke været dygtige"
Det store beløb har fået byrådsmedlem Peter Sporleder (V) til at reagere. Han sidder i børn og unge-udvalget og siger til Aarhus Stiftstidende:
- Selvfølgelig skal kommunen overholde de ansættelsesaftaler, der er indgået med medarbejderne. Og der kan være gode grunde til, at medarbejdere bliver fritstillet i et år, men det er noget, der skal kigges alvorligt på. For vi har tydeligvis ikke været dygtige nok i ansættelsen eller til at følge op, siden der er så mange, vi ikke kan bruge, mener Peter Sporleder.